Generelle

FCK-talent vil være løvekonge

Thomas Delaney har allerede fået en lille håndfuld kampe på FCK's førstehold. Om fem år skal han gerne være anfører for løverne.

I fredagens udgave af Tipsbladet Indsigt bliver FCK's unge midtbanespiller Thomas Delaney interviewet i talent-serien "Der er krummer i den knægt". Her giver han blandt andet et bud på, hvor han står om fem år.

- Enten er jeg anfører i FCK eller også spiller jeg i en klub i Premier League, siger Thomas Delaney til Tipsbladet.

Delaney har været medlem af FCK's moderklub KB siden han var tre år, og derfor har han store følelser for klubben. Han betegner også en FCK-kamp som sin største oplevelse i karrieren.

LÆS OGSÅ: STÅLE: GOD KAMPTRÆNING

- Jeg startede inde da vi mødte AGF i Parken. Det var en stor ære, for jeg har set så mange kampe i Parken, og så stod jeg der pludselig selv. Det var jo fuldstændig sindssygt, siger Delaney, der har fået en god start på tiden som førsteholdsspiller i FCK.

- Det har været meget lærerigt. Jeg har jo trænet med før, men det er først nu, hvor jeg er blevet rykket op fast, at jeg er blevet en accepteret del af truppen. Jeg synes det er gået overraskende hurtigt med at få spilletid, siger Thomas Delaney.

LÆS MEGET MERE OM THOMAS DELANEY I TIPSBLADET INDSIGT - PÅ GADEN I DAG.

Tipsbladet udkommer hver tirsdag og fredag. Få Tipsbladet ind ad døren hver uge!