Generelle

Fyret for at være bøsse

En fransk amatørklub risikerer straf for at sætte spiller på porten på grund af hans seksualitet

Den franske fodboldspiller Yoann Lemaire er ikke længere på kontrakt i FC Chooz efter mere end 14 år i klubben. Spilleren har modtaget et brev fra klubben om, at de ikke ønsker at forlænge hans kontrakt for "at undgå flere episoder."

Fodboldklubben sprang Yoann Lemaire ud af skabet og erklæerede sig som homoseksuel og medvirkede sammen med klubben i en kampagne for at komme homofobi til livs i fodbold. Dengang forklarede han, at han modtog masser af støtte fra holdkammerater og ledere i klubben.

Sådan blev det ikke ved med at være. Nye spillere kom til, og flere af dem ville ikke acceptere Lemaires homoseksualitet. Spilleren blev udsat for hånlige bemærkninger til træning, og specielt én spiller var efter Lemaire. Helt galt gik det da holdkammeraten overfor et kamerahold kom med homofobiske og nedladende kommentarer med hentydning til Lemaire.

Den åbenmundede holdkammerat blev irettesat af klubben, der gav Yoann Lemaire en undskyldning og historien gled lidt i glemslen. I sidste uge modtog Yoann Lemaire så brevet fra klubben om endt samarbejde, hvilket har fået den franske statssekretær under sportsministeriet Rama Yade til at fare i flint.

- Det kan ikke accepteres. Selv om det lokale fodboldforbund er iagttager i sagen, har de ansvaret for, hvad der sker i græsrødder i sporten.

- Hvis det bliver bevist, der er tale om homofobi, skal det straffes siger Rama Yade til AP.