River Plate vandt dramatisk Superclasico mod Boca Juniors' otte mand
Generelle

River Plate vandt dramatisk Superclasico mod Boca Juniors' otte mand

Argentinas utvivlsomt største opgør mellem Boca Juniors og River Plate bød på masser af dramatik.

Det danske New Firm, det engelske Manchester-derby, og det spanske El Clasico kan godt skrubbe hjem, når vi snakker om vildeste rivaliseringer i verden. Opgøret mellem Boca Juniors og River Plate er nemlig blandt de allervildeste opgør både på og uden for banen. Det beviste de igen i nat, hvor Boca hjemme bød gæsterne velkommen. 

Allerede efter ti minutter fik Boca smidt deres første mand ud, så allerede fra start var Boca Juniors i store problemer, og det blev kun værre, da River otte minutter senere scorede fra straffesparkspletten.

Selvom River var i overtal hele første halvleg, så kunne de ikke udnytte overtaget yderligere, og derfor var pausestillingen 1-0, og den forblev overraskende nok også i anden halvleg, selvom Boca i det 65. og 78. minut fik smidt yderligere to spillere ud. 

Dramatikken var dog ikke forbi, og Boca undgik at spille med tre mand i undertal i lang tid, da River i det 80. minut også fik smidt en mand ud. Faktisk var det ikke det eneste røde kort de fik. En af spillerne fra River-bænken fik nemlig også vist et rødt kort i det 84. minut. 

Holdene var altså mere for at tilrage sig kort, end de var for at score mål. Ni gule kort blev uddelt, fem røde og kun et mål blev fløjtet. Dermed vandt River Superclasico'et i et af de mere dramtiske opgør i nyere tid.