Ronaldinho færdig i brasiliansk klub efter tre måneder
Illustration: Polfoto
Generelle

Ronaldinho færdig i brasiliansk klub efter tre måneder

Den brasilianske troldmand Ronaldinho har i samarbejde med Fluminense opsagt sin kontrakt med klubben.

Det blev kun til et kort visit for Ronaldinho i Fluminense. Brasilianeren skrev ellers under på en halvandet år lang kontrakt med klubben, men efter tre måneder er parterne gået hver til sit.

- Fluminense bekræfter, at Ronaldinho har fået opsagt sin kontrakt i klubben efter fælles overensstemmelse. Spilleren har siden han kom kom til, behandlet klubben med respekt og professionalisme, skriver Fluminense i en pressemeddelelse.

35-årige Ronaldinho, som har vundet VM og Champions League, nåede at spille ni kampe for klubben uden at blive noteret for hverken mål eller assists. 

I det hele taget formåede han ikke at sætte et positivt aftryk på holdet, og i sidste måneds nederlag til Atletico Mineiro blev han piftet ud af sine egne fans.