Maicon advarer: Jeg er uovervindelig

Inter-backen håber på flere scoringer i aften mod græske Panathinaikos.

De forsvarende italienske mestre fra Inter er kommet fint fra land i årets udgave af Champions League. På José Mourinhos højreback huserer brasilianske Douglas Maicon i denne sæson, og han har virkelig vist forrygende form i Serie A med mål og offensive aktioner.

Og derfor giver han grækerne en advarsel.

- Jeg har aldrig før følt mig uovervindelig. Jeg føler mig virkelig godt tilpas og skal fortsætte nu. Jeg er uden tvivl i mit livs form og jeg bliver bedre for hvert træningspas og hver kamp jeg spiller, siger Maicon.

Douglas Maicon tager dog ikke let på opgaven mod den græske storklub.

- De kommer nok bragende fra start. De vandt deres seneste udekamp i Champions League og spillede godt. Vi forventer, at de vil spille på samme måde mod os, siger den brasilianske højreback.

I klubbernes første møde vandt Inter med 2-0 i Grækenland.