Jens Jønsson afløser skadet Chelsea-spiller på U/21-landsholdet
Foto: Niels Hougaard
Landshold

Jens Jønsson afløser skadet Chelsea-spiller på U/21-landsholdet

Andreas Christensen har pådraget sig en skade og udgår af U/21-landsholdets trup til de kommende kampe mod Portugal og USA. AGF's Jens Jønsson træder til.

Den unge Chelsea-spiller Andreas Christensen var tirsdag med i truppen, da Jess Thorup udtog U/21-landsholdet til de kommende kampe mod Portugal og USA, men nu har forsvarsspilleren meldt fra til udfordringerne på grund af en sakde. Det skriver DBU på landsholdets Facebookside.

Thorup har i stedet kastet blikket mod den danske 1. division for at finde afløseren. Jens Jønsson er udtaget til truppen som erstatning, og dermed får 22-årige AGF'er chancen for at spille sin 12. kamp for det danske U/21-landshold.

U/21-landsholdet skal på udebane møde Portugal på udebane, mens det fem dage senere gælder USA på hjemmebane i Lyngby. De to kampe skal bruges som forberedelse frem mod sommeren EM-slutrunde i Tjekkiet, hvor Danmark skal møde Tjekkiet, Tyskland og Serbien.