Se U21-landsholdstruppen: Kasper Dolberg udtaget
Lars Poulsen/Polfoto
Landshold

Se U21-landsholdstruppen: Kasper Dolberg udtaget

Niels Frederiksen har udtaget Ajax-talentet Kasper Dolberg til EM-kvalifikationskampene mod Bulgarien og Luxembourg.

U21-landstræner Niels Frederiksen har i dag udtaget den trup, der skal spille Danmarks sidste to kampe i kvalifikationen til EM. Den første kamp er d. 7. oktober, når holdet skal til Bulgarien, mens den anden kamp spilles fire dage senere i Aalborg, hvor Luxembourg venter.

Truppen ser således ud:

Jeppe Højbjerg, Esbjerg fB
Thomas Hagelskjær, AGF
Andreas Maxsø, FC Nordsjælland
Frederik Holst, Brøndby IF
Jakob Blåbjerg, AaB
Kasper Pedersen, Union Berlin
Pascal Gregor, FC Nordsjælland
Patrick Banggaard, FC Midtjylland
Rasmus Nissen, FC Midtjylland
Andrew Hjulsager, Brøndby IF
Casper Nielsen, Esbjerg fB
Christian Nørgaard, Brøndby IF
Frederik Børsting, AaB
Lasse Vigen, Fulham
Mikkel Duelund, FC Midtjylland
Kasper Dolberg, Ajax
Lucas Andersen, Grasshoppers
Marcus Ingvartsen, FC Nordsjælland

Et af de mere interessante navne i truppen er den blot 18-årige Kasper Dolberg, der har fået sit helt store gennembrud i Ajax i denne sæson. Senest scorede han to gange i lørdagens 5-1-sejr mod Zwolle.

U21-landsholdet er allerede nu kvalificeret til EM, fordi de har et forspring på seks point ned til Rumænien, der kun har en kamp tilbage.