Sportsadvokat: Skal DBU betale løn, hvis spillerne bliver gravide?

Det danske kvinde-A-landsholds VM-kvalifikationskamp mod Sverige er blevet aflyst, fordi spillerne og DBU ikke har kunnet blive enige om en ny landsholdsaftale.

Én ting er pengene, noget andet er principperne. I den verserende konflikt mellem DBU og spillerne på Danmarks kvinde-A- og herre-U21-landshold handler det lige så meget om sidstnævnte.

For selv om et vigtigt punkt er, hvor meget spillerne skal honoreres for at stille op for Danmark, drejer uenigheden sig i høj grad også om, hvorvidt DBU skal karakteriseres som spillernes arbejdsgiver. Ja, mener spillerne. Nej, mener unionen.

DBU har tidligere fået opbakning fra Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark, der fastholder, at normen i dansk idræt er, at forbundene ikke er udøvernes primære arbejdsgivere. Samme standpunkt tager advokaten Jens Bertel Rasmussen med speciale i sportsret.

Han påpeger, at spillerne i forvejen har skrevet under på en standardkontrakt med deres klubber, der regulerer løn, forsikring og andre forhold, og de kontrakter gælder også i de perioder, hvor spillerne er med landsholdene. Derfor undrer han sig over kravet.

- At forestille sig, at man skal lave en kontrakt oven i den kontrakt, man allerede har, for måske kun én landskamp, virker malplaceret rent juridisk. Hvad nu, hvis der hos en spiller på kvindelandsholdet opstår graviditet efter en-to-tre landskampe, skal DBU så være ansvarlig for løn gennem hele barselsperioden, spørger Jens Bertel Rasmussen retorisk.

- Eller hvad hvis man ikke bliver udtaget, er det så en opsigelse? Og er den opsigelse så saglig eller usaglig? Deraf kan jo følge retslige efterspil.

Jens Bertel Rasmussen har en fortid i DBU's og Divisionsforeningens bestyrelser, og han har været medlem af Fodboldens Disciplinærinstans gennem syv år. I hans øjne vil det være et opgør med måden, som man organiserer eliteidræt, hvis kravet om, at spillerne er ansatte i DBU, efterkommes.

- Det vil være et brud med den måde, man har organiseret det i sportsret. Det system, som sportsretten har oprettet, er med en standardkontrakt, hvor man både fra klubbernes og forbundets side laver en kontrakt, der indeholder alle de beskyttelsesregler, som normalt fremgår af funktionærloven. Den kontrakt skal godkendes af DBU, for at en spiller kan gyldigt stille op for et hold, siger han.

- Man kan forestille sig, at man skal møde til landsholdstræning og skrive en ansættelseskontrakt. Man kan ikke vide, om man kommer ind, eller om det gælder for den ene kamp. Nu er det meget mere fleksibelt. Hvis man vinder, giver det et bestemt beløb. Hvis man spiller uafgjort, giver det et andet, og hvis man taber et tredje. Derudover er der et grundbeløb for at være med.

Sportsadvokaten opfordrer desuden parterne til at finde en forligsmand, der kan mægle i konflikten, der ser ud til at være kørt fast.

Tipsbladet.dk har forsøgt at forholde Jens Bertel Rasmussens udlægning for Mads Øland, der er direktør i spillernes fagforening, Spillerforeningen, men han har ikke været til at træffe.