Allardyce: Song en af mine bedste indkøb
Illustration
Premier League

Allardyce: Song en af mine bedste indkøb

West Hams manager, Sam Allardyce, kalder købet af Alex Song et af de bedste, han nogensinde har gjort.

West Ham har haft en imponerende sæson, og en af de primære grunde til, at London-klubben fortsat er at finde blandt topholdene i Premier League ved juletid er Alex Song.

Derfor tøver klubbens manager, Sam Allardyce, heller ikke med at kalde Song for et af de bedste indkøb, han nogensinde har gjort:

- Alle West Hams fans kan se, hvor glad jeg er for, at vi har fået en spiller, der i den grad kan kontrollere en midtbane. Han er helt sikkert et af mine bedste indkøb nogensinde. Det er på højde med Fernando Hierro og Ivan Campo, der kom til fra Madrid. Han spiller altid sikkert og lader sig aldrig presse, og det er sådan en god midtbanespiller skal være, forklarer Sam Allardyce til The Telegraph.

Sam Allardyce kan tilmed glæde sig over, at Alex Song ikke er blevet indkaldt til at skulle spille Africa Cup of Nations for hjemlandet Cameroon i januar, som de fleste havde ventet:

- Det er dejligt for mig, at han er i landsholdstruppen for Cameroon, lyder det fra Allardyce. 

West Ham møder fredag Chelsea på udebane i en kamp, der starter klokken 13.45.