Aubameyang afslører: Kunne have spillet i denne PL-klub
Foto: Polfoto
Premier League

Aubameyang afslører: Kunne have spillet i denne PL-klub

Pierre-Emerick Aubameyang har afsløret, at han havde et godt tilbud fra Newcastle, men valgte i stedet Dortmund.

Med sine 21 mål i 21 ligakampe denne sæson er Pierre-Emerick Aubameyang uden tvivl en eftertragtet herre blandt de europæiske topklubber.

Han jagtes af de engelske giganter, og han kunne have endt i Premier League inden skiftet til Dortmund i 2013.

Efter to og en halv sæson i St. Etienne skrev han under på en femårig aftale med Dortmund. Han afslører nu, at han kunne have valgt pengene og taget til Newcastle.

- Jeg fik et tilbud fra Qatar, hvor jeg kunne få €10 millioner om året. Hvis jeg havde accepteret, ville min familie være sikret hele livet. Vi valgte i stedet at blive i Saint Etienne, hvor jeg tjete €70,000 om måneden. Jeg vidste, at jeg en dag ville kunne tjene mere end det, siger Aubameyang til L'Equipe og tilføjer:

- Sæsonen efter ville Saint Etienne sende mig til Newcastle. Vi valgte i stedet Dortmund, som lige havde været i Champions League-finalen, fordi min far havde studeret Klopps filosofi, selvom lønnen var lidt lavere, slutter han.