Cech: Var tæt på Arsenal i 2002
Premier League

Cech: Var tæt på Arsenal i 2002

En manglende arbejdstilladelse var skyld i, at Petr Cech ikke blev Arsenal-spiller allerede i 2002.

Mandag underskrev Petr Cech en aftale med Arsenal, og dermed forlader han definitivt Chelsea efter mere end ti år i klubben. 
 
Men faktisk kunne tjekken være blevet Arsenal-spiller for længe siden. Han rejste til Chelsea fra franske Rennes i 2004, og turen til Frankrig var tæt på at blive afløst af et ophold hos Arsenal.
 
- Der var en mulighed, før jeg rejste til Frankrig og Rennes, for at skrive med Arsenal, men jeg var kun 18-19 år, og på det tidspunkt var Tjekkiet ikke en del af EU.
 
- Man skulle bruge en arbejdstilladelse, og betingelserne var, at man skulle spille 75 procent af førsteholdkampene for landsholdet, og det var umuligt for mig på det tidspunkt. Så jeg endte med at tage til Frankrig, fordi jeg ikke kunne få en arbejdstilladelse.
 
- Dengang var flere hold interesserede i mig, men Arsenal var et af de største. Jeg var så spændt, fordi Premier League og store klubber var efter mig, men desværre var det ikke tidspunktet, jeg skulle rejse til England, siger Petr Cech ifølge goal.com.
 
Ifølge flere engelske medier har Arsenal givet 110 millioner for Cech, som har fået en fireårig kontrakt.