Chelsea bekræfter: Vi har snydt Manchester United
Foto: Alvaro Barrientos/Polfoto
Premier League

Chelsea bekræfter: Vi har snydt Manchester United

Spanske Pedro er ny mand hos José Mourinhos Chelsea.

28-årige Pedro forlængede i begyndelsen af juni sin aftale med FC Barcelona frem til sommeren 2019, men tingene kan gå hurtigt i fodbold - det kan den spanske landsholdsspiller nok godt skrive under på.

For trods forlængelsen er Pedro nu fortid i FC Barcelona. Engelske Chelsea bekræfter via Twitter, at kluben har sikret sig den spanske kantspiller, der gennemgik et lægetjek i går aftes og har underskrevet en fireårig aftale med de engelske mestre.

At Pedro lander i Chelsea, er en smule overraskende, efter den 28-årige spanier lod til at være på vej til Manchester United. Men Louis van Gaals klub nølede handlen, og så landede Pedro i stedet i London og Chelsea.

Handlen menes at have en værdi af op mod 225 millioner kroner.