Premier League

Hildebrand vil til Premier League

Timo Hildebrand har store ambitioner om at fortsætet karrieren i England, hvor flere Premier Leaguie-klubber skulle være interesseret i at tilknytte den tyske målmand.

Timo Hildebrand er fortsat ledig på markedet efter sit brud med Hoffenheim forud for denne sæson. Fremover bliver det dog næppe i Tyskland at den tidligere landsholdsmålmand vil kunne i agtages. Selv ønsker han at fortsætte karrieren i en engelsk Premier League-klub, og måske er der håb forude.

Således erfarer Sky Sports, at både Wigan Athletic og Fulham skulle være interesserede i at tilknytte den 31-årige keeper, der selv føler sig klar til at gribe bolde i Premier League.

- Han (Timo Hildebrand, red.) er meget opsat på at blive udfordret i Premier League, og han føler selv, at han er klar til at spille der, siger Hildebrands agent, Martin Stopper.

Hildebrand har foruden Hoffenheim, tidligere repræsenteret Valencia og Stuttgart.