Liverpool- og Arsenal-emne vil til England
Foto: Polfoto
Premier League

Liverpool- og Arsenal-emne vil til England

Den tyske Hoffenheim-angriber Kevin Volland er flere gange blevet sat i forbindelse med et Premier League-skifte, og nu puster han selv til ilden.

23-årige Volland har siden 2012 spillet i Hoffenheim, og han er efter Roberto Firminos afgang til Liverpool blevet klubbens ubestridt største stjerne.

Nu kan han dog gøre kunsten efter Firmino og drage mod Premier League, hvor netop Liverpool også nævnes som en stor bejler. Everton og Arsenal skulle dog også være i spil. Den tyske landsholdsspiller er endda selv meget opsat på et engelsk skifte.

- Jeg kunne virkelig godt se mig selv i England. Jeg ville passe perfekt ind, og jeg er også meget fastsat på at skulle derover, har Volland sagt ifølge Tribalfootball.

Kevin Volland har fem tyske A-landskampe på samvittigheden og et hav af kampe for U-landsholdene. Han har samlet set scoret 34 mål i 134 kampe for Hoffenheim.