Liverpool og Lazio pønser på byttehandel
Illustration
Premier League

Liverpool og Lazio pønser på byttehandel

Eddy Onazi til Liverpool og Fabio Borini til Lazio? Det kan blive en realitet ifølge avisen La Repubblica.

Fabio Borini ser ikke ud til nogensinde at få sit gennembrud hos Liverpool, selvom italieneren i sidste sæson imponerede hos Sunderland. I denne sæson har Brendan Rodgers givet angriberen meget sparsomt med spilletid, og senest gjorde han sig uheldig bemærket med et rødt kort mod Arsenal.

Derfor kunne meget tyde på, at Borinis fremtid på Anfield Road nærmer sig sin afslutning, og ifølge La Repubblica kan han i stedet blive en del af en byttehandel med Lazios midtbaneslider Eddy Onazi.

Den nigerianske landsholdsspiller var for nyligt ude og indrømme, at han vil have meget svært ved at sige ned til et Liverpool-skifte, og hvis rygterne taler sandt, kan drømmen blive til virkelighed.

Ligesom Borini har også Onazi haft svært ved at få fast spilletid i denne sæson under Lazios nye træner Stefano Pioli, og selvom Onazi er et produkt af Rom-klubbens ungdomsafdeling, kan præsident Claudio Lotitio være klar til at sende midtbanespilleren videre inden det helt store gennembrud til fordel for Borini, der tidligere har vist målnæse i Serie A - dog for Lazios ærkefjende Roma.