Premier League

Lucas Moura bliver dyrere for Manchester United

Sir Alex Fergusons jagt på Lucas Moura er løbet ind i et økonomisk problem. Brasilianeren stiger i pris.

I sidste uge sendte Manchester United deres chefspejder Jim Lawlor til Brasilien for at forsøge at lokke det brasilianske talent Lucas Moura til klubben, men ifølge Daily Mail stiger brasilianerens pris den 1. august.

I øjeblikket forlanger Sao Paulo 290 millioner for Lucas. De skal have 230 millioner selv, og Lucas de sidste 60 millioner som en klausul i sin kontrakt med Sao Paulo, der giver ham 20 procent af transfersummen.

Den procentdel stiger til 30 procent, og da præsidenten Juvenal Juvencio ikke vil nedjustere Sao Paulos andel på 240 millioner, stiger den samlede pris til 330 millioner.

Manchester United er netop landet i Durban i Sydafrika på denne sæsons sommertour.