2017-08-13 19:00
Foto: Getty Images

Med to kasser er Romelu Lukaku kommet godt fra start i United-trøjen, som desuden er på førstepladsen i Premier League.

Manchester United - og især nyindkøbte Romelu Lukaku - kom rigtig godt fra start i denne sæsons Premier League. Det gjorde de søndag aften med en sejr på hele 4-0 over West Ham på Old Trafford.

Det var da også Lukaku, der kunne åbne målscoringen i kampen efter 33 minutter, da Marcus Rashford spillede den store belgier fri i feltet, og han kunne stensikkert sende bolden i mål.

I anden halvleg var Lukaku igen på spil, da han kunne sætte hovedet på et frispark fra Henrikh Mkhitaryan til 2-0. Derefter lignede det længe, at resultatet skulle være sådan, men i kampens slutning nåede både Martial og Pogba at komme på måltavlen.

Sidstnævnte var ikke overraskende efter et smukt og veludført langskud, hvor målmanden var helt uden chance for at redde, og kronede en kamp, som manager Mourinho kun kan være tilfreds med.

Resultatet sender efter én runde Manchester United helt op på førstepladsen med en bedre målscore end danskerklubben Huddersfield. I næste runde skal United forsøge at forsvare førstepladsen på udebane mod Swansea.

SENESTE NYT...
OP | NED