Manchester United tromlede Tottenham
Foto: Jon Super/Polfoto
Premier League

Manchester United tromlede Tottenham

Manchester United skulle blot bruge 45 minutter til at nedkæmpe Tottenham, der tabte med 3-0 på Old Trafford.

Der var lagt op til intensitet og spænding, da Manchester United hjemme tog imod Tottenham. Premier League-opgøret blev dog tømt for spænding før pausen, hvor hjemmeholdet tromlede mandskabet fra London med 3-0. 

Tottenham var ellers tæt på at få en uventet start. Phil Jones leverede en katastrofal aflevering tilbage mod David de Gea, der måtte smide sig for at redde sin holdkammerat fra et pinligt selvmål. Herfra stod der dog Manchester United på begivenhederne. 

Værterne kom i front efter otte minutters spil. En dyb stikning mod Marouane Fellaini snød Spurs-forsvaret, der kunne se United-spilleren scorer i det fjerneste hjørne. Her sluttede opturen dog ikke for hjemmeholdet.

Rundet 18 minutter gav et hjørnespark en retur i feltet, som Michael Carrick sikkert headede i netmaskerne. Manchester United fortsatte presset, og det gav på ny pote. Efter 33 minutters spil kæmpede Wayne Rooney sig flot igennem gæsternes forsvar, inden han gjorde det til 3-0. Cifre der stod på måltavlen ved pausen.

Anden halvleg blev en mere stille affære. Hjemmeholdet sad fortsat på opgøret, men blev ikke for alvor nærgående. Samme billede gjorde sig gældende for Tottenham, der slap fra Old Trafford med et 3-0 nederlag i bagagen.

I Everton sikrede hjemmeholdet sig ligeledes fuld gevinst, da Newcastle gæstede Goodison Park. James McCarthy, Romelu Lukaku og Ross Barkley sikrede 3-0 sejren i en kamp, hvor Fabricio Coloccini blev udvist for Newcastle efter pausen.