Manchester Uniteds nye vidunderbarn tæt på flere rekorder
Foto: Tim Ireland/Polfoto
Premier League

Manchester Uniteds nye vidunderbarn tæt på flere rekorder

Der var meget tvivl om Anthony Martial, da han blev hentet til Manchester United, men den unge franskmand har nydt stor succes i sine første kampe.

Alle kan vist blive enige om, at hvis man bliver hentet for 360 millioner kroner, så skal man levere i sin nye klub. 

Det gjorde Anthony Martial, da Manchester United hentede franskmanden til England i en alder af kun 19 år. Dermed var han gjort til verdens til dato dyreste teenager, og så var presset ligesom lagt. 

Ved ankomsten var der mange der tvivlede på den hurtige angriber, men i sine første fire kampe har Martial lukket munden på flere af sine kritikere ved at score ligeså mange mål. 

De mange mål kan få ham indskrevet i flere rekordbøger. Ifølge Sky Sports, kan Martial blive...:

- Den første Manchester United-spiller til at score i sin første tre Premier League-kampe. 
- Den første Manchester United-spiller i 43 år  til at score i første tre ligakampe (Nuværende rekord: Ian Storey-Moore, mål i første 3 kampe i træk)
- Den hurtigste spillere til at score fem Premier League-mål for Manchester United (Nuværende rekord: Louis Saha, Robin van Persie, 5 mål i 5 kampe)
- Den spiller med flest mål i træk i starten af sin Premier League-karriere (Nuværende rekord: Micky Quinn, mål i første 6 Premier League-kampe)
- Den teenager med flest mål i første 10 Premier League-kampe (Nuværende rekord: Robbie Keane, 6 mål i 10 kampe)
- Den første Manchester United-teenager i næsten 10 år til at score 10 mål i Premier League (Seneste eksempel: Wayne Rooney, 2004/05)

Indtil videre har Martial noteret sig for tre Premier League-mål, så rekorderne står altså i kø for at blive slået.