Mata sænkede Liverpool med mindeværdigt mål
Foto: Jon Super/POLFOTO
Premier League

Mata sænkede Liverpool med mindeværdigt mål

Manchester United satte Liverpool på plads med en sejr på 2-1, hvor især Juan Mata var sprængfarlig.

I et de mest traditionsrige opgør i europæisk fodbold var der vigtige point på spil, da Manchester United besøgte Liverpool på Anfield søndag eftermiddag. Som altid vil der være noget at huske fra netop de opgør, men ved dette kommer flere hændelser nok til at lagre sig længere tid i hukommelsen, da Manchester United tog sejren på 2-1.

Manchester Uniteds spanske wing Juan Mata stod for begge Uniteds scoringer, hvor det første blev sat ind fra en vanskelig vinkel, men det var mål nummer to, der virkelig vil blive husket. Efter hurtigt kombinationsspil fandt Angel di Maria med et smart lille løft ind i feltet Juan Mata, der kastede sig op i luften og saksesparkede bolden i mål. 

Kort forinden havde Steven Gerrard ikke engang været på banen i ét minut efter han kom på banen lige efter pausen. Han trådte ned på en liggende United-spiller og blev vist ud. Sikke en måde at spille sin sidste kamp mod Manchester United på.

Liverpool fik reduceret med 22 minutter igen ved Daniel Sturridge, men tættere kom Liverpool ikke. Derimod havde Manchester United muligheden for at lukke kampen fuldstændig i dommerens tillægstid, da de fik et straffespark. Men det formåede Rooney ikke at score på, da Mignolet pillede forsøget.

Dermed får United et lidt større hul ned til Liverpool i kampen om den fjerdeplads, der giver kvalifikation til Champions League. I øvrigt var det første gang nogensinde i Premier Leagues historie, at ingen spillere for hvert hold var lokale i startopstillingen.