Mourinho: Matic og Fellaini har aldrig været bedre
Foto: Getty Images
Premier League

Mourinho: Matic og Fellaini har aldrig været bedre

José Mourinho roser Marouane Fellaini og Nemanja Matic for deres gode form i øjeblikket.

Det kører på skinner for Manchester United i øjeblikket, og senest tog De Røde Djævle en 4-0-sejr over Everton. Det var den første fulde kamp efter Paul Pogbas skade, og dermed var det første gang, at Nemanja Matic og Marouane Fellaini udgjorde den centrale midtbane sammen.

Det gjorde de to forrygende, og José Mourinho er da også ganske godt tilfreds med sine to fysisk stærke midtbanespillere, som holder Michael Carrick og Ander Herrera på bænken i øjeblikket.

- Vi gav Michael Carrick en kontrakt, fordi vi synes, at han er en god og vigtig spiller. Han er bare på et hold, hvor jeg i øjeblikket synes, at Matic og Fellaini er i den bedste form, jeg nogensinde har set dem i. Jeg har aldrig set Matic spille så godt. Jeg har aldrig set Fellaini spille så godt, har Mourinho fortalt til klubbens hjemmeside.

Michael Carrick har endnu ikke spillet for Manchester United i denne sæson, mens Ander Herrera blot har fået et par kampe. De to har dog en mulighed for at få spilletid i aftenens Carabao Cup-kamp, hvor Nemanja Matic i hvert bliver sparet.