Ødegaard træner med i Liverpool
Illustration
Premier League

Ødegaard træner med i Liverpool

Det unge, norske stjerneskud Martin Ødegaard har de seneste dage trænet med hos Liverpool, bekræfter Kolo Touré.

Martin Ødegaard gør ikke noget for at skjule, at Liverpool er hans favoritklub, og nu har han fået lov til at træne med hos den engelske storklub.

Således har Ødegaard de seneste dage været at finde på Liverpools træningsanlæg, Melwood. 

Den unge profil fra Strømsgodset har allerede efterladt et godt indtryk i klubben, fortæller klubbens midtstopper, Kolo Touré til norsk TV2:

- Jeg mødte ham til træning i dag, og han er virkelig en god spiller, sagde Touré efterfølgende, hvorefter han slog et kæmpe smil op, da han blev spurgt, om han gerne ville have, at Liverpool underskrev en kontrakt med Liverpool.

Også Liverpools manager, Brendan Rodgers, har tidligere udtalt sig meget positivt om Ødegaard:

- Han er et fantastisk talent, men lige nu er han på kontrakt et andet sted, sagde Rodgers for bare en måned siden.

En række af Europas andre topklubber, heriblandt Real Madrid, menes også at have interesse i at tilknytte Ødegaard, der fylder 16 i denne måned.