Ranieri: Martial kan få en fantastisk karriere
Foto: Rui Viera/Polfoto
Premier League

Ranieri: Martial kan få en fantastisk karriere

Anthony Martials tidligere træner Claudio Ranieri spår angriberen en stor karriere i Premier League.

Han har nærmest ikke kunne drømme om en bedre start. Den blot 19-årige angriber Anthony Martial har scoret tre mål i to Premier League-kampe for Manchester United.

Og præstationen bliver blot endnu mere imponerende, når man tager i betragtning, at teenageren skulle leve op til et prisskilt på over 300 millioner kroner efter sit skifte fra AS Monaco.

De flotte præstationer overrasker dog ikke Martials tidligere træner i Monaco, Claudio Ranieri.

- Han havde en stort prisskilt hængende om halsen, og derfor var det vigtigt for ham hurtigt at få scoret det første mål. Han er en fantastisk spiller, men det er vigtigt, at han bevarer roen, siger den nuværende Leicester-manager til Sky Sports.

- Lad ham koncentrere sig om hans job, og så tror jeg, han vil få en fantastisk karriere. Jeg er sikker på, han kan blive endnu bedre, men lige nu er det vigtigt, han bare kan vise, at han kan spille.