Sturridge forlænger med Liverpool
Illustration
Premier League

Sturridge forlænger med Liverpool

Daniel Sturridge har underskrevet en ny kontrakt med Liverpool, der vil holde ham på Anfield Road de næste fem år.

Daniel Sturridge vil formentlig trække Liverpool-trøjen over hovedet i mange år fremover, efter han har underskrevet en ny kontrakt med klubben.

25-årige Sturridge kom til Liverpool fra Chelsea tilbage i januar 2013 og har siden da scoret imponerende 36 mål i 52 kampe for klubben:

- Jeg er glad for den mulighed, og alle i klubben har været fantastiske ved mig. Jeg er meget glad for, hvordan det går her, sagde Sturridge efter forlængelsen til Liverpools officielle hjemmeside.

Derudover var Sturridge sidste år den englænder, der scorede flest mål i Premier League, da han nettede hele 21 gange for Liverpool:

Sturridge har dog ikke spillet de seneste seks kampe for Liverpool, da han har siddet ude med en skade. 

Den nye aftale holder Sturridge på Anfield Road de næste fem år.