Agent: Dansk interesse for Stadsgaard

En række klubber ønsker at hente Kris Stadsgaard – deriblandt mindst én dansk. Malaga har endnu ikke besluttet, om de vil af med danskeren.



Kris Stadsgaard har ikke fået så meget som ét minuts spilletid for Malaga i denne sæson, og han har derfor ytret ønske om at blive lejet ud eller solgt. Det kunne han være blevet allerede i sommer, hvor en anden Primera Division-klub og en Bundesliga-klub var interesserede i at hente den 26-årige dansker, der fik 26 ligakampe for klubben i sidste sæson.

I denne sæson har argentinske Martin Demichelis og hollandske Joris Mathijsen spillet fast i midterforsvaret, mens Stadsgaard i september blev opereret i læggen og sat tilbage i forhold til konkurrenterne. Han har imidlertid gennem noget tid været fit for fight, men træner Manuel Pellegrini har fortsat ikke gjort brug af danskeren, der sad på bænken mod Villarreal, men igen var på tribunen i weekenden mod Real Sociedad. Om Kris Stadsgaard kan komme væk i januars transfervindue er fortsat et åbent spørgsmål.

– Indtil videre har vi ikke besluttet os for noget. Vi har planlagt at holde et sports-seminar i den nære fremtid, hvor vi vil analysere planerne for fremtiden på kort og lang sigt med henblik på alle vores spillere. I den forbindelse er Kris en spiller i truppen som alle andre, og vores overvejelser omkring ham er de samme som med alle andre førsteholdsspillere, skriver Malagas sportsdirektør Antonio Fernandez i en e-mail til tipsbladet.dk.

Allerede i slutningen af november skrev sporten.dk, at FC København har henvendt sig til Malaga for at høre til mulighederne for at leje Stadsgaard frem til sommerpausen, og for at høre, hvad han til den tid vil koste. Kris Stadsgaard selv udtalte til tipsbladet.dk, at han er klar på at tage et halvt år i FC København. Og hans far og agent Knud Stadsgaard bekræfter nu, at én dansk klub har henvendt sig.

– Der er mange interesserede klubber fra forskellige ligaer, og jeg er slet ikke nervøs for, om han kan finde en udenlandsk klub. Der er en håndfuld klubber, der har henvendt sig, og én af dem er dansk, siger Knud Stadsgaard til tipsbladet.dk.

LÆS OGSÅ: Kris Stadsgaard vil gerne til FCK

Agenten ønsker ikke at bekræfte, at det er FC København, der har henvendt sig, og han ønsker heller ikke at forholde sig til de rygter, der florerer på internettet om, at AGF skulle være interesseret.

– Jeg ønsker ikke at kommentere konkrete klubber, men selvfølgelig er Superligaen interessant for Kris, og det er ikke kun FCK. AGF er ligesom så mange andre Superliga-klubber også interessant. Kris har jo også før spillet i FC Nordsjælland, hvor han var glad for at være. Det kan så godt være, at Superligaen er lidt mindre interessant, hvis vi ser på den kontrakt, han har i Malaga. Men vi arbejder på både ind- og udland, og så må vi se, hvad der i sidste ende kan friste, siger Stadsgaard.

LÆS OGSÅ: Stadsgaard håber på januar-skifte

Men alle ønsker og spekulationer om fremtiden og interesserede klubber kan Stadsgaard-lejren godt pakke væk, hvis Malaga holder fast i, at de ikke vil af med den danske forsvarsspiller. Knud Stadsgaard tager i den nære fremtid til Spanien for at få et klart svar fra Malaga-ledelsen på, om de vil lade danskeren gå i januar.

– Det hele er op til Malaga, og siger de, at de vil beholde ham, er det sådan, det er. Det vil vi respektere, for de har kontrakt med ham i halvandet år endnu. Kris er glad for at være i Malaga, men han savner spilletid, og vi er nødt til at gøre alt for at finde ud af, om det er muligt for ham at få spilletid et andet sted, når nu de ikke vil bruge ham, siger Knud Stadsgaard.

Kris Stadsgaard skiftede i sommeren 2010 til Malaga fra norske Rosenborg. Dengang var FC København ligeledes interesseret i at sikre sig den danske forsvarer.







LIVE

LIVE: SL-profil åbner op for muligt skifte

Ekspert: Hvis det sker, bliver Tullberg fyret!

Træner fyret: Medie nævner Jacob Neestrup

Kritiserer SL-dommer: ‘En svinestreg af rang’

AGF køber dansk profil

Laudrup og Elkjær: ‘Dér så det sort ud!’

KEP: ‘Tror FCK taber den kamp’



EKSKLUSIVT

Kommende FCK-stjerne? ‘Han har alt, der skal til!’

Blev svinet til af Mourinho: ‘You f…… bastard’

Trænerskifte: Steve Cooper meldes i spil

Afsløring: Færdig i Silkeborg

Her er scenarierne: Sådan bliver AGF mestre søndag

Morten Bruun: ‘Velkendt at FCM har dette problem’



AVIS

Tror på millionkøb af FC København-spiller

Dommerekspert i kovending: Skal give rødt kort

Jagter Brøndbys drømmetransfer fra i sommer

Tv-vært stopper på Viaplay

Færdig i Brøndby – nu er de i dialog

Jagtet af Brøndby og FCK – kan købes til spotpris



EKSKLUSIVT

Erik Sviatchenko giver klart råd til FCM

Afsløring: DBU-boss stopper

Dansker jagtes af Aston Villa: Her er prisen

Arsenal er i Champions League-finalen

Millionregn over ‘PC’

Tv-station med vildt VM-tiltag: Vil give 350.000

Klar transferbesked til Christian Eriksen

I chok: ‘Jeg håber, han siger op i dag!’

Bo Svensson med hård kritik

Gave til Poulsen – det kostede et mesterskab!

Står klar med 675 mio. for Barca-stjerne

Markant transfermelding: ‘Det har Ove P. lovet’

‘Kan ikke se en træner, der er en bedre mulighed’



TOPNYHED

Overfuset: Victor Kristiansen meldes færdig

Frygteligt nyt for Yuito Suzuki

AGF-stjerne: ‘Nu skal jeg passe på…’