Benzema inden Clasico: BBC laver mere end mål
Foto: Daniel Ochoa de Olza/Polfoto
La Liga

Benzema inden Clasico: BBC laver mere end mål

Det er noget pjat, når fodboldelskere kun ser Real Madrids angreb som en målmaskine. De kan meget mere, lyder det fra den centrale spiller i trioen.

I et interview med bettingselskabet og Real Madrid-sponsoren Bwin har Real Madrid-angriberen Karim Benzema gjort det klart, at han mener, at opfattelsen af holdets angrebstrio med ham, Ronaldo og Gareth Bale er forkert, hvis man bare tror, at de kun er på banen for at score mål.

Han mener, at trioen, der også er kendt som BBC (Bale, Benzema og Cristiano), kan meget mere.

- I BBC arbejder vi sammen i angrebet, men vi forsvarer også sammen. Der er gode kampe, hvor vi scorer mål og andre, hvor vi ikke gør det, men vi forsvarer altid, siger Karim Benzema.

Sammen skal de tre i aften i kamp i El Clasico-kampen mod Barcelona, som har Messi, Suarez og Neymar i front. Der er kun ét point mellem dem inden kampen i ligaen, men der er også kun ét mål mellem dem, hvis man ser på, hvor mange de to trioer har scoret tilsammen. Inden kampen har Barca-trioen scoret 56, mens Real-trioen har scoret 55 tilsammen.

Kampen går i gang klokken 21 i Barcelona.