Benzema svarer fransk præsident igen: Jeg er godt opdraget
Foto: Getty Images
La Liga

Benzema svarer fransk præsident igen: Jeg er godt opdraget

Real Madrid-angriberen Karim Benzema svarer igen på den kritik, han har modtaget af den franske præsident Francois Hollande.

Karim Benzema er for tiden udelukket fra det franske landshold som del af en undersøgelse i et påstået forsøg på at afpresse sin franske landsholdskammerat Mathieu Valbuena på grund af en sexvideo. 

I sin nye bog - Un president ne devrait pas dire ca' - oversat: Det bør en præsident ikke sige - kritiserede Francois Hollande franske fodboldspillere og deres manglende intellekt samt udtalte, at Benzema moralsk set ikke var noget særligt godt eksempel. 

Nu svarer Real Madrid-angriberen tilbage. 

- Hvad vil du have, at jeg skal sige? At jeg ikke er noget godt eksempel? Jeg spiller fodbold, får folk til at have det godt og jeg blev opdraget godt af mine forældre. Der er ingen grund til, at jeg taler om det konstant. Jeg skal koncentrere mig om at spille godt for min klub, slutter Benzema.