Neymar smider bombe: Usikker på sin Barca-fremtid
Foto: Koji Sasahara/Polfoto
La Liga

Neymar smider bombe: Usikker på sin Barca-fremtid

Der er ingen sikkerhed for at Neymar bliver i Barcelona. I et interview med AS bliver der svaret med et smørret smil, da han bliver spurgt ind til om, fremtiden er i Premier League.

Barcelonas Neymar er muligvis i gang med sin bedste sæson i Spanien siden skiftet til Europa. Det har man ikke overset i England, hvor den spanske sportsavis AS nu melder, at Manchester City er interesseret i brasilianeren.

Manchester City har fået en kapitalindsprøjtning på omkring tre milliarder kroner fra det kinesiske konsortium CMC, hvor den engelske klub skulle være ved at planlægge, at nogle af pengene skal gå til at købe Neymar.

Neymars svar på spørgsmålet, da AS spurgte til fremtiden kom der et meget vævende svar.

- Det ved jeg ikke. Livet er langt, siger Neymar med et grin.

Kontrakten mellem Neymar og Barcelona varer indtil 2018, men der skulle allerede være snak om en ny til ham.

- Jeg er optimistisk. Vi er gået i gang med at tale om den, men jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, siger han.

Neymar er i denne sæson foreløbig topscorer i den spanske liga, hvor det er blevet til 14 scoringer, og senest vandt han sammen med Barca VM for klubhold. I denne sæson er han også nomineret til en Ballon d'or, hvor han er oppe mod holdkammeraten Messi og Real Madrids Cristiano Ronaldo.