Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid-stjerne sagde undskyld efter rødt kort

Gareth Bale dummede sig stort mod Las Palmas, og bagefter gav han holdet og træner Zinedine Zidane en undskyldning.

Real Madrid lignede længe et oplagt bud på en spansk mester, men spillet har svigtet flere gange på det seneste. Et solidt forspring er blevet forvandlet til en aktuel andenplads et point efter FC Barcelona, og onsdag aften blev det kun til et point efter en vild 3-3 kamp hjemme mod Las Palmas. En kamp hvor Real Madrid endda var heldige efter sen udligningen fra Cristiano Ronaldo. 

En del af Real Madrid presset blev ødelagt af det røde kort, som Gareth Bale fik undervejs i opgøret. Waliseren dummede sig, og han måtte da også sige undskyld efter kampen. Det fortæller Real-træner Zinedine Zidane: 

- Gareth Bale har sagt undskyld for det, han gjorde. Han er ikke glad for det, der skete. Et rødt kort er dog hvad der kan ske i løbet af en kamp, og det må vi leve med. Vi kan ikke ændre det nu, siger Zidane på pressemødet efter kampen og fortsætter: 

- Oftest er jeg en glad mand efter vores kampe, men jeg har ikke kunne være tilfreds på det seneste. Sæsonen er dog lang, og vi kommer til at lave om på det, udtaler Zidane. 

Selvom Real Madrid er et point efter FC Barcelona i øjeblikket kan holdet dog selv afgøre, da de har en kamp til gode i forhold til rivalerne.