Superliga

Officielt: Slutspil på vej i dansk fodbold

Divisionsforeningens bestyrelse har indsendt en række struktur-forslag til DBU. Et slutspil synes på vej til de bedste rækker i dansk fodbold.

Divisionsforeningen offentliggjorde mandag en række forslag til DBU, der skal beslutte fremtiden for strukturen i dansk fodbold.

Der har længe været snak om et kommende slutspil, og nu er det altså officielt, at det er den vej, man vi gå i dansk fodbold.

Hvis forslaget bliver godkendt, vil det tage et par år, før den nye turneringsstruktur træder i kraft. Således vil det først være i år 2012, at man vil være klar til at gennemføre den nye struktur.

Således lyder hovedtrækkene i det struktur-forslag, der er sendt til DBU:

Grundspil:

- Fra 2012 er der 12 hold i Superligaen, 12 hold i 1.division og 16 hold i både 2.division øst og 2.division vest.

- I 2.division øst og vest spiller man alle mod alle to gange. Det vil sige 30 kampe fordelt på både efterår og forår.

- I Superligaen og 1.division spilles der et såkaldt grundspil i efteråret, hvor holdene møder hinanden to gange, det vil sige over 22 runder.

- Herefter deles rækkerne op i tre slutspil, der afvikles i foråret.

Slutspil:

- De otte øverste i Superligaen tager alle point og mål med fra efteråret over i et slutspil, hvor alle møder alle to gange, det vil sige over 14 runder. Det er disse kampe, der vil afgøre medaljer og europæisk deltagelse.

- Nummer 9-12 i Superligaen og nummer 1-4 i 1.division spiller i foråret et slutspil om fire pladser i SAS Ligaen. Alle 8 hold møder hinanden to gange over 14 spillerunder. De forskellige hold modtager inden slutspillets start points efter hvad nummer de blev i efteråret. Nummer 9 i Superligaen starter med otte point i slutspillet, nummer 10 i Superligaen medtager syv og så videre. Nummer 1-4 i dette slutspil skal spille Superliga næste sæson, mens nummer 5-8 skal spille 1.division.

- Slutspil C handler om nedrykning fra 1.division. Her er det nummer 5-12 fra efterårets 1.division, der spiller om overlevelse i den næstbedste række. De otte hold møder hinanden to gange over 14 runder. Nummer 11 og 12 rykker ned i 2.division og erstattes af nummer 1 i henholdsvis 2.division øst og vest.

Reserveholdsturnering

- Endnu et punkt i strukturforslaget handler om indførelsen af en reserveholdsturnering. Allerede fra næste sommer trækkes SAS Ligaklubbernes 2.hold ud af 2.division og bliver erstattet af otte klubber fra Danmarksserien. SAS Ligaklubbernes 2.hold skal fremover spille en såkaldt reserveholdsturnering.

Slutspil er upopulært

Forslaget om slutspil er ellers ikke blevet modtaget særlig pænt i fodboldverdenen. Således har en række personligheder - blandt andre Morten Olsen - udtalt sig negativt om slutspilsideen.

Læs reaktioner her:

Olsen: Der bliver ikke tid til træning

Bonde ikke fan af slutspil

Bech vil have 16 hold i SAS Ligaen

14 hold og flere topkampe i SAS Ligaen