Superliga

FC Nordsjælland slipper for varme-krav

FC Nordsjælland kan spille videre i SAS Ligaen uden varme i banen på en forlænget dispensation.

I Farum har man beregnet at arbejdet med at lægge varme under banen vil løbe op i en omkostning omkring otte millioner kroner, da det vil være nødvendigt med en total-omlægning af banen, og der er også problemer omkring manglende varme-anlæg hos oprykningskandidaterne Silkeborg og Lyngby.

Derfor bliver dispensationsperiode for manglende varme altså endnu en gang forlænget, mens man i Divisionsforeningen vil arbejde videre med at finde en løsning, der fører til at alle klubber i superligaen opfylder de krav, som stilles af UEFA og i DBU's licensordning.

Når FC Nordsjælland »slipper« i denne omgang, hænger det også sammen med, at varme under banen ikke er et UEFA-krav. Med DBU's beslutning lørdag kan det tidligst blive fra sæsonen 2010/11 at man strammer kravene om varme i banen.