Tevez og Morata sænkede Atalanta
Illustration
Serie A

Tevez og Morata sænkede Atalanta

Carlos Tevez scorede to mål for Juventus, mens Alvaro Morata lavede det sidste, da Juventus slog Atalanta 3-0.

Roma havde tidligere på dagen vundet over Hellas Verona, så der pres på de italienske mestre, Juventus, hvis de ville hænge på i toppen af Serie A.

Det generede dog ikke Juventus, der sikkert slog Atalanta med 3-0.

Ti minutter før pausen stod Carlos Tevez klar foran mål, da der faldt en returbold ned for føderne af den giftige argentiner, der sikkert satte bolden i mål.

Efter en lille times spil fik Atalanta tilkendt et straffespark, men Denis sparkede skidt, og så kunne Buffon nemt snuppe bolden og holde Juventus på 1-0.

Og så gik det stærkt. Et minut efter det brændte straffespark kunne Marco Sportiello pille bolden ud af nettet i den anden ende, da Carlos Tevez havde banket kuglen i kassen til 2-0.

Indskitede Alvaro Morata fik lov at lukke festen, da han kunne gøre det til 3-0 med små ti minutter tilbage af opgøret.

Med sejren er Juventus tilbage i toppen af Serie A, da de nu igen står noteret for samme pointantal som Roma.