Totti: Roma vinder Serie A næste år
Illustration
Serie A

Totti: Roma vinder Serie A næste år

Den levende Roma-legende har så stor tiltro til Rudi Garcias projekt, at han tror på Scudettoen i næste sæson.

Roma har i denne sæson været bedste bud på en udfordrer til Juventus, men “Den Gamle Dame” er så langt foran, at drømmen om et mesterskab så småt er forduftet hos romerne. Det ændrer dog ikke på, at troen på holdet er intakt, og der er forventninger om, at Roma til næste år kan gå hele vejen.

- Scudettoen? Det er langt fra nu. Det er 99 procent sikkert væk. Men til næste år tror vi på, at vi kan vinde den. Det kræver dog, at ingen forlader os - heller ikke Rudi Garcia. Jeg håber også, at Pjanic bliver. Han er en kvalitetsspiller, siger Francesco Totti til Il Romanista.

Roma er 14 point efter Juventus med en kamp færre. Med ti kampe tilbage af sæsonen er Juventus da også stor favorit til igen at løbe med guldet. Men kan Roma holde på profilerne, så tror Totti på, at sammenholdet i klubben kan bringe dem til tops - som det tidligere har gjort.

- Vi er en meget forenet klub. Ligesom i 2001, da vi vandt Scudettoen, siger Totti.