Zohore jagter førsteholdsfodbold i ny klub
Illustration
Serie A

Zohore jagter førsteholdsfodbold i ny klub

Kenneth Zohore meldes på vej til Dortmund, men det kender spillerens agent ikke noget til. Til gengæld taler han gerne om mulighederne for en lejeaftale til en ny klub.

Det danske angrebstalent Kenneth Zohore er begyndt træningen i Fiorentina, men det er ikke sikkert, at han fortsætter i klubben i den kommende sæson. 

19-årige Zohore skal have fast spilletid på et førstehold i den kommende sæson, og da det kan blive svært at få i Fiorentina, ligger fremtiden muligvis et andet sted. Det fastslår hans agent Daryll Powell. 

- Kenneth har udviklet sig enormt, og han er et stort talent. Det er der ingen tvivl om. I den kommende sæson skal han tage det næste skridt i sin udvikling og spille noget førsteholdsfodbold. Det er sådan situationen er lige nu, siger han til tipsbladet.dk. 

Agenten tvivler på, at Zohore kan få spilletid på Fiorentinas førstehold  - særligt nu, hvor Mario Gomez er blevet hentet til klubben som endnu en styrkelse af det 

- Jeg har ikke talt med klubbens sportsdirektør i et par uger, så jeg kender ikke Fiorentinas planer. Men i forhold til det, jeg kan se Fiorentina gøre for tiden, bliver det svært. Men det er svært at give et konkret svar på fremtiden, siger Daryll Powell, der før har åbnet for en mulighed i en lejeaftale for angriberen. 

Det er stadig et sandsynligt scenario for Zohore. 

- Vi må se på det hele. Vi tager et kig på situationen og tager en beslutning sammen med Kenneth, for vi skal finde den bedste løsning for ham. Han er i en fantastisk klub, hvor han har været i 18 måneder. Klubben har forandret sig meget i løbet af Kenneths tid der, så hvad der nu skal ske, ved jeg ikke. Hvor, hvordan og hvornår der sker noget, ved jeg ikke endnu, siger Daryll Powell.

Tidligere er Kenneth Zohore sat i forbindelse med FC Nordsjælland samt tyske Armenia Bielefeld, og i dag torsdag bringer det italienske website fiorentina.it selveste Borussia Dortmund i spil som en mulig bejler. Det har agenten dog ikke hørt noget om.

- Nej, det kender jeg ikke noget til, siger han.