Video : Tipsbladet
Skandinavien

Kalmar-boss svarer på FCM-rygte: Er gået hurtigt

Kalmars sportschef Jörgen Petterson giver nu svar på rygterne om Mileta Rajovic.

I denne weekend er det kommet frem, at FC Midtjylland skulle være ude efter den danske angriber Mileta Rajovic, der spiller i svenske Kalmar. De meldinger er nu noget, som Kalmar-sportschef Jörgen Pettersson svarer på.

Det sker i et interview med Fotbollskanalen.

Her peger han på, at Rajovic' præstationer med 13 mål i 16 kampe i løbet af foråret selvfølgelig har skabt interesse for ham, men han er ikke vild med at komme med kommetarer til det specifikke rygte.

- Det vil jeg ikke sige. Interessen er stor, og det kan være, som det stod i den danske avis (Ekstra Bladet red.), men der er intet konkret på nuværende tidspunkt, siger han og bliver derefter spurgt til, hvorvidt der har været kontakt med andre klubber om ham.

- Det kan jeg ikke kommentere på. Det eneste, jeg kan sige, er, at interessen er vokset for flere af vores spillere i løbet af foråret, og Mileta er bestemt en af dem. Og det er ret åbenlyst. Fra at der er interesse til at der er forhandlinger, det er vi ikke nået til, lyder det fra Pettersson.

Derudover bliver det påpeget, at Kalmar skal spille Conference League-kvalifikation inden længe, og derfor håber klubbens sportschef på, at de kan holde på ham lidt længere. 

- Alt er gået meget hurtigt for ham. Han havde en kort tid i den danske 1. division (Næstved red.) og har kun været hos os i et halvt år. Så det er nok ikke skadeligt, hvis han bliver hos os, fortæller Jörgen Pettersson, der dog erkender, at der kan være en økonomisk grænse for, hvornår de takke ja til et bud.

Senest har den danske landstræner Kasper Hjulmand også fået øjnene op for Mileta Rajovic. Læs mere om det her.