Robin Olsen vil væk fra Malmø FF
Illustration
Skandinavien

Robin Olsen vil væk fra Malmø FF

Malmø FF er interesserede i at forlænge kontrakten med målmanden Robin Olsen, men målmanden selv er tøvende overfor en forlængelse fastslår klubben.

Robin Olsen har imponeret i Malmø FF, efter han har fået chancen i klubben. 

Det har betydet at han er blevet en ombejlet herre både i klub- og landsholdssammenhæng, hvor både det danske landshold og Sveriges har kæmpet for at sikre sig målmanden. 

Og også Malmø FF vil gerne beholde Robin Olsen, derfor er de villige til at forlænge kontrakten med målmanden, men indtil videre har det ikke givet pote. Tværtimod. 

Robin Olsen har nemlig fortalt, at han søger nye udfordringer, fortæller Malmø FF. 

- Robin har kontrakt her i næste sæson. Vi har diskuteret mulighederne for at forlænge den kontrakt, men han har ikke virket specielt opsat på det. Han har sagt, at han vil søge nye udfordringer, siger klubbens sportsdirektør, Daniel Andersson til Expressen.