Wiland usikker på fremtiden i Malmø
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Skandinavien

Wiland usikker på fremtiden i Malmø

Den tidligere FCK-målmand Johan Wiland ved ikke, om han vil forlænge aftalen med Malmø FF.

36-årige Johan Wiland har kontraktudløb med Malmø FF til sommer, men den tidligere FCK-målmand er ikke sikker på, at han fortsætter i det sydsvenske.

- Jeg er ikke begyndt at snakke med Malmø FF om en kontraktforlængelse. Vi må se, hvordan det ser ud for os begge to. Jeg har det godt her, jeg spiller i en klub med ambitioner og jeg spiller mange kampe, lyder det fra den svenske målmand.

Wiland overvejer også, om han skal flytte tættere på den svenske hovedstad.

- Jeg har en datter, der bor i Stockholm. Det er den slags ting, der også spiller lidt ind, lyder det fra Wiland.

I alt har 12 spillere kontraktudløb med Malmø FF efter denne sæson. Heriblandt tre af klubbens fire målmænd.