Spil

Spilforslag: Atletico tager billetten

Var det ikke for et horribelt dømt straffespark, der gav Liverpool 1-1 på Anfield Road, ville Atletico Madrid have sikret sig videre adgang i Champions League, men det måtte de så vente lidt med.

Men de klarer paragrafferne onsdag aften, for jeg har svært ved at
se, hvad PSV skulle kunne stille op. Også selvom Atletico må afvikle
kampen uden publikum. Gruppespillet åbnede med, at Atletico smadrede
hollænderne på udebane, og PSV-mandskabet er ikke i nærheden at at være
lige så godt som det, der for bare et par sæsoner siden hentede store
resultater i denne turnering.

Senest tabte de med soleklare
0-3 i udekampen mod Marseille, og i udekampen mod Liverpool blev de
også kørt over, så det er svært at se, hvorfra de pludselig skulle
finde ekstra ressourcer til en så vanskelig udekamp som denne. Se bare
på deres hjemlige resultater, her har de allerede tabt fire af seks
udekampe.

Helt uhørt for PSV i den hollandske liga, og de
møder et spansk mandskab, der har vundet 17 af 24 hjemmekampe i
europæisk regi igennem tiderne. Atletico er ubesejret i deres ni
seneste kampe, og man kunne nære den frygt, at de med en 3-0 sejr i
første kamp gik hen og blev for magelige til denne match.

Omvendt
har de endnu ikke råd til slendrian, da de med pointtab her stadig kan
komme i fedtefadet. Selv en uafgjort kan betyde, at de kan komme i
knibe, hvis Marseille samtidig vinder ude over Liverpool. Hvorfor løbe
den risiko, når nu de skal til Marseille i sidste runde?

Jeg
satser på, at Atletico sætter skabet på plads, og at de gør det med
mindst to scoringer, da jeg spiller asian handicap -1, der hos Bet365
giver odds 1,93 i tilfælde af hjemmesejr med mindst to mål, og
indskuddet retur, hvis kampen vindes med blot et mål.


Onsdag 20.45
Atletico Madrid - PSV Eindhoven (asian handicap -1) 1
Odds 1,93 Bet365

Følg kampen live her

Få flere spilforslag fra Tipsbladets spilekspert her!