AaB-profil tæt på græsk storklub
Foto: Ernst van Norde/Polfoto
Superliga

AaB-profil tæt på græsk storklub

AaB-profilen Rasmus Thelander er tæt på et skifte til græsk fodbold, hvor Panathinaikos står klar med en aftale.

Sommerens transfervindue er lige med mulighed for forstærkning. Det er dog ligeledes en periode, hvor man risikerer at miste nogle af sine allerstørste profiler. Et scenarie der er tæt på at blive en realitet i AaB, hvor Alka Superliga-klubben kan være på vej mod et salg af Rasmus Thelander. 

Forsvarsspilleren har kontrakt med AaB frem til sommeren 2016, men nu ser det ud til, at et skifte bliver en realitet denne sommer. Græske Panathinaikos har ifølge Ekstra Bladet meldt sig på banen, hvor man er klar til at tilbyde danskeren en fireårig aftale. 

Parterne forhandler i øjeblikket, men det er usikkert, hvor meget den græske storklub har budt på forsvarsspilleren. Prisen kan dog være reduceret i takt med det faktum, at Thelander bare har et enkelt år tilbage af sin aftale med AaB, hvor man dog ser muligheden for en økonomisk gevinst.

Rasmus Thelander skftede til AaB i 2012, hvor han ikke var fast starter på AaB-mandskabet. Det blev han dog hurtigt, og i 2014 var Thelander med til at vinde the double med AaB, da man triumferede i både Superliga samt DBU Pokalen. 

Rasmus Thelander er 23 år, og var allerede i 2011 tæt på udlandet, hvor Roda stod klar. Det ventes, at forsvarsspilleren allerede i den kommende uge kan skrive under i Grækenland.