Afrikansk venstreback får et år i Hobro
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

Afrikansk venstreback får et år i Hobro

Ronald Pfumbidzai har underskrevet en et-årig aftale med Hobro.

Hobro præsenterede i dag Gökcan Kaya som ny spiller i klubben, og inden længe kan sensations-oprykkerne også præsentere en ny venstreback forud for den kommende sæson. Det drejer sig om talentfulde Ronald Pfumbidzai, der får en et-årig kontrakt med nordjyderne.

Ronald Pfumbidzai, der kommer fra klubben CAPS United, har tidligere været til prøvetræning i Hobro, og her imponerede han i en sådan grad, at Hobro har belønnet ham med en kontrakt.

- Han har underskrevet en et-årig kontrakt. Vi ville ikke have, at han bandt sig længere, for vi ved, han har et stort potentiale. Han kommer måske end ikke til at være der sæsonen ud. Han tiltræder 1. juli, og vi er meget glade på hans vegne. Han er en god spiller med et stort potentiale, siger spillerens agent, Andrew Rusike, til Newsday.

Ronald Pfumbidzai bliver den tredje spiller fra Zimbabwe i Superligaen. Quincy Antipas og Silas Songani er de øvrige to.