Video : Tipsbladet
Superliga

Antipas: Rart at være tilbage

Quincy Antipas er endelig ved at være ude af sit skadeshelvede og tilbage i fuld vigør.

I adskillige sæsoner har Quincy Antipas spillet Superligabold, men han har over de seneste år haft store problemer med skader.

Derfor er han først nu ved at være tilbage i omdrejninger, og han skal således forsøge at genfinde sit tårnhøje niveau, når Hobro IK skal spille mod FC København.

- Det er jo rart at være tilbage og kunne spille på et højt niveau. Men det er klart, at jeg stadig ikke er helt der, hvor jeg gerne vil være. Jeg har jo nærmeste været ude i to og et halvt år. I hvert fald en meget lang periode, hvor jeg ikke har spillet ret meget. Og det sætter sig altså. Så derfor er der stadig et stykke vej til topformen, siger Quincy Antipas til nordjyske.dk.

Quincy Antipas var netop manden, som scorede det første mål, da Hobro IK vandt 3-0 over FC København i Parken i 2014.

Mod FC Helsingør i første spillerunde i år scorede Antipas sejrsmålet for Hobro IK.