Avis: Brøndby skal betale 7,5 millioner for islænding
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Avis: Brøndby skal betale 7,5 millioner for islænding

Brøndby kan angiveligt erhverve Hjörtur Hermannsson for godt 7,5 millioner kroner.

Brøndby IF jagter angiveligt den islandske forsvarsspiller Hjörtur Hermannsson, der til dagligt tørner ud for de hollandske mestre PSV Eindhoven, men senest var udlejet til IFK Göteborg, hvor Brøndby efter alt at dømme fik øjnene op for ham.

Nu forlyder det, at de blå-gule forhandler med PSV om en overgang, og hvis man skal tro Eindhoven Dagblad, er det omkring en million euro – cirka 7,5 millioner kroner – Troels Bech skal have op af lommen, hvis han vil have fingrene i Hjörtur Hermannsson.

Umiddelbart ikke en skrækindjagende pris på en 21-årig, EM-aktuel forsvarsspiller, men ifølge den hollandske avis pønser PSV Eindhoven især på at føje en videreslagsklausul ind i aftalen, således der falder lidt mønt af, hvis islændingen skulle få succes i Brøndby og blive solgt videre.

Det er imidlertid stadig gisninger. Faktum er, at Hjörtur Hermannsson stadig er PSV-spiller, og i øjeblikket er han samlet med det islandske landshold. Han har dog ikke fået spilletid ved slutrunden indtil nu.

Tipsbladet.dk fangende mandag Hjörtur Hermannssons agent - det kan du læse mere om her.