De dumme svin: Hellere skruedupper end tandlægebesøg
Foto: Morten Bjørn Jensen/Polfoto
Superliga

De dumme svin: Hellere skruedupper end tandlægebesøg

I skyggen af mandag aftens voldsomme skade til FC Københavns Andreas Cornelius, lader vi nogle af historiens hårdeste spillere forklare sig.

Ingen tvivl om, at Dennis Flinta angrer og er ked af at have skadet Andreas Cornelius med sin voldsomme tackling mandag aften i opgøret mellem Silkeborg IF og FC København. Ikke desto mindre benytter vi lejligheden til at genbringe tema-historier fra Tipsbladets "skurke-udgave" fra januar 2014.

For tacklinger af den absolut voldsomme slags har alle dage været en del af fodbolden - bevidste eller ubevidste.

Bragt i Tipsbladet 17. januar
Alle klubber skal helst have mindst én af slagsen, en hård midtbanemand som kan tackle igennem, udkæmpe slagsmålene for sine holdkammerater og skælde ud, når der er brug for det – et såkaldt ”dumt svin”.
Men er det egentlig sjovt at ligge der i maskinrummet og slås, hvordan får man rollen som kriger, hvad tænker man inden, man kaster sig ned i en 50/50-duel – og er de overhovedet nogle svin?

Mød en af Superligaens tidligere hårde hunde:

Carsten Hemmingsen: 
I halvfemserne og nullerne var fynboen en af de største hardhittere i dansk fodbold, hvor han nåede at optræde for OB, FCK, AB, Vejle og AGF. I dag er Hemmingsen træner i Svendborg.

- Jeg vidste godt, jeg var en af de hårde nysere. Og jeg tog også imod. Der var mange, der rigtigt gerne ville have fat i mig. Men jeg var aldrig den, der lå og peb. Hvis man kan lide at give lidt guf, må man også kunne tage imod. Men hvis man kigger tilbage, har jeg aldrig lavet en tackling, hvor jeg fik rødt kort. At gå efter at skade folk har jeg aldrig gjort.”

- Jeg havde ikke spillet Superliga, hvis jeg løb rundt og troede, jeg skulle drible. Så havde jeg spillet meget længere ned i rækkerne. Men fordi man er en hård hund, er man ikke en dårlig fodboldspiller. Teknik er også at have et touch på bolden, gode tæmninger.

- Selvfølgelig er det en dejlig fornemmelse at afgøre kampen ved at sparke den op i hjørnet, det har jeg også prøvet, men det tænker man ikke over i løbet af kampen. For mig var det et must at vinde, og jeg havde den rolle, jeg havde. Jeg skulle være ham, der afsikrede, spillede bolden det rigtige sted hen og sørgede for, at modstanderne ikke løb kontra.

- Jeg vil tusinde gange hellere have, at der er en, der hopper med skruedupperne ned i mine skinneben, end jeg vil gå til tandlægen. Man kan godt være bange for forskellige ting, og for mig var det ikke at spille fodbold. Jeg tænkte ikke over at skulle løbe ind i en tackling. Det lå bare i mig. Hvis jeg havde den mindste chance for at nå bolden, så gik jeg efter den.

- Jeg elskede at spille over for Brian Steen. Det var en fornøjelse. Brian ville nok også sige om mig, at vi havde godt fat i hinanden. Vi spillede engang i Parken, da han lige var kommet til AB, og jeg spillede i FCK. Vi kendte hinanden fra OB, og han sov hjemme ved mig, for han havde ikke fået en lejlighed endnu. Så kom der en 50/50-tackling, og Brian kom lidt senere end mig, så jeg fik en ordentlig flænge ved mit skinneben. Vi rejste os bare os op, og da kampen var færdig, gik vi hjem og spiste aftensmad og hyggede os. Så var der ikke mere i det.

- Jeg har den holdning, at fordi man er hård hund, behøver man ikke være et dumt svin. Der kan godt være nogle små tøsedrenge, som smider sig hele tiden, men som er nogle dumme svin på banen, fordi de sparker, når bolden ikke er der, og når dommeren ikke kigger. Der var nogle spillere, som ikke gik efter bolden, fordi de var bange, og så gik de hellere op med en albue. Men man lærer jo at beskytte sig mod det, for man kender jo folk.

- Jeg vil ikke sætte navn på. Jeg kan sige til dig, at jeg selv har spillet i Vejle, men på et tidspunkt var der nogle af de små teknikere fra Vejle, som – når bolden ikke var der – ikke var for fine til at give lidt guf med dupperne forrest. Men jeg skal ikke brokke mig, for jeg har også selv delt lidt ud.

- Jeg ærgrer mig over, at jeg engang har fået et rødt kort for at spytte på en. Ærgrer mig grusomt. Det er noget, jeg selv tager afstand fra, og det er både ulækkert og klamt. Det er det eneste direkte røde kort, jeg har fået. Det kørte ikke for os i FCK, og så kom Vejle over. De førte 1-0, men det var totalt ufortjent. Det var fuldstændigt sindssygt lavet – noget af det værste, man kan gøre.

Superliga-kampe: 371

Gule kort: 56

Røde kort: 5
Strafpoint per kamp: 1,40