Divisionsforeningen er i fuld gang med en proces, der kan ende ud i en ny ligastruktur i dansk fodbold. Superligaen kan få et nyt format, og selvom ingenting er afgjort endnu – og ingen konkrete strukturforslag ligger klar – er spekulationerne om et nyt Superliga-format i fuld gang.
I flere medier har det været fremme, at den belgiske ligastruktur er et forbillede for processen, fordi belgisk fodbold har oplevet en opblomstring de senere år. Den belgiske Jupiler League var for år tilbage gennem en større reform af ligastrukturen med hjælp fra det hollandske analysefirma Hypercube, og da samme firma skal bistå Divisionsforeningen i arbejdet med et potentielt nyt Superliga-format, er der blevet spekuleret i, om dansk topfodbold fremover får samme udseende som belgisk.
Men hvordan fungerer den belgiske liga egentlig i praksis?
Den belgiske Jupiler League fremhæves som en af de mest komplekse og dynamiske ligaer i Europa, og det kan altså blive et lignende format, Superligaen skal spilles efter i fremtiden.
Tipsbladet.dk gennemgår her den belgiske ligastruktur trin for trin:
16 hold deltager i grundspillet, hvor de møder hinanden to gange hver. Herefter deles ligaen op i tre slutspil: Et mesterskabsslutspil, et slutspil om Europa League-pladser samt et nedrykningsslutspil.
Mesterskabsslutspillet består af top seks fra grundspillet. De medtager alle halvdelen af deres pointsum fra efteråret og mødes to gange. Vinderen af puljen er belgisk mester og kommer i Champions League, mens nummer to kommer med i Champions League-kvalifikationen og nummer tre ender i Europa League-kvalifikationen. Nummer fire i mesterskabsslutspillet skal spille mod den samlede vinder af Europa League-slutspillet om en plads i Europa League.
Europa League-slutspillet består af de otte hold, der sluttede fra nummer syv til 14 i grundspillet. De deles op i to puljer, hvor deres point nulstilles. Nummer 7, 9, 12 og 14 kommer i den ene pulje, mens nummer 8, 10, 11 og 13 kommer i den anden. Herefter mødes holdene i de respektive puljer to gange hver. Vinderen af hver pulje mødes så i to playoff-finaler, der spilles ude og hjemme. Vinderen af play-off-finalerne møder som før nævnt nummer fire fra mesterskabsslutspillet. Denne finale spilles over to kampe, hvor de to hold mødes ude og hjemme.
Nedrykningsslutspillet består af de to hold, der sluttede som nummer 15 og 16 i grundspillet. De danner en minipulje for sig selv, hvor nummer 15 har tre points forspring til nummer 16. Herefter mødes de to hold fem gange (tre hjemmekampe til nummer 15, to til nummer 16) – og den samlede taber er sikker på nedrykning. Den samlede vinder går til gengæld videre til endnu en op/nedrykningspulje, hvor holdet møder nummer to, tre og fire fra den næstbedste belgiske række. Puljen består af altså af fire hold, der alle starter med nul point og mødes ude og hjemme. Vinderen af denne gruppe er med i den bedste række sæsonen efter, mens de øvrige tre spiller i den næstbedste række. Vinderen af den næstbedste række er sikker på oprykning.
Det er altså et komplekst system, der også fortsat debatteres i Belgien. Man kan vinde grundspillet uden at blive mester, man kan ende sidst i gruppespillet uden at rykke ned, og nummer 14 fra grundspillet kan ende med at kvalificere sig til Europa League.
Endnu har Divisionsforeningen ingen konkrete ligamodeller på bordet til diskussion, men planen er, at man i juni vil have et forlsag klar, der kan fremlægges for DBU's bestyrelse.
Om den belgiske model bliver en mulighed, må tiden vise.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
