Emil Larsen på vej mod Superliga-comeback
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Emil Larsen på vej mod Superliga-comeback

Emil Larsen kan vende tilbage til dansk fodbold denne sommer. Det skriver BT.

Emil Larsens amerikanske eventyr kan være forbi bare et halvt år efter det begyndte. Den danske offensivspiller arbejder således på et comeback til Superligaen denne sommer. Det skriver BT.

Emil Larsen har fået meget begrænset spilletid i den amerikanske klub Columbus Crew siden skiftet fra OB, og nu er parterne altså indstillet på, at der kan være et klubskifte på vej denne sommer. Ifølge BT kan Larsen således få lov at skifte klub for en ganske lille sum - eller helt gratis. 

For den danske offensivspiller er det planen at vende tilbage til Superligaen denne sommer, og spørgsmålet er nu, hvilke klubber der er interesseret i den tidligere OB- og Lyngby-spiller. 

Senest gjorde han godt opmærksom på sig selv, da han med tre mål for OL-landsholdet var en afgørende spiller i 6-2-sejren over Nigeria tidligere på måneden. På klubplan er det dog længe siden, han har haft stor succes. I efteråret sluttede han som bænkevarmer i OB, mens forårssæsonen kun har budt på 31 minutters spilletid fordelt på tre kampe for Columbus Crew i den amerikanske MLS-turnering.