FC København tester islænding igen
Illustration
Superliga

FC København tester islænding igen

Den 16-årige islæding Darri Sigthorsson besøger i februar FC Københavns School of Excellence, hvor han skal træne med, som han gjorde i sommer.

FC København har et godt blik for unge islændinge. De købte tilbage i april sidste år angriberen Kristján Flóki Finnbogason, og i sommer var hele fire unge spillere fra forskellige klubber på Sagaøen på besøg på School of Excellence.

Én af dem var 16-årige Darri Sigthorsson, og han gjorde tilsyneladende så stort et indtryk, at han kommer tilbage den 19. februar, hvor han skal træne med frem til den 23. Det skriver hans klub Valur på deres hjemmeside.

Darri Sigthorsson er forsvarsspiller og spillede i 2013 på Valurs U/19-hold og optrådte for Islands U/17-landshold. Han har stadig sin debut i den bedste islandske række til gode.