Video : Tipsbladet
Superliga

FC København uden flere profiler mod AGF

FC København må undvære navne som Federico Santander og Benjamin Verbic i årets sidste kamp.

Søndag slutter efteråret for FC København, når de danske mestre gæster AGF i Århus. FCK har haft et forrygende efterår i Alka Superligaen, hvor man for længst er løbet fra konkurrenterne i tabellen. Alligevel er det afgørende at slutte efteråret flot af i Århus, men her må FCK-mandskabet undvære flere store navne. 

Federico Santander er ude af opgøret med forstrækning, mens også Benjamin Verbic er ude. Verbic kæmper med en lyskeskade, mens en knæskade holder uheldige Danny Amankwaa ude. FCK-truppen tæller dog trods de tre afbud navne som Andreas Cornelius og Thomas Delaney, hvor sidstnævnte spiller sin sidste kamp for FCK inden skiftet til Werder Bremen. 

FCK-truppen i Århus

1 Stephan Andersen
2 Tom Høgli
3 Ludwig Augustinsson
5 Erik Johansson
6 William Kvist
8 Thomas Delaney
11 Andreas Cornelius
16 Jan Gregus
17 Kasper Kusk
22 Peter Ankersen
23 Andrija Pavlovic
24 Youssef Toutouh
25 Mathias Zanka Jørgensen
26 Jores Okore
31 Robin Olsen
33 Rasmus Falk
35 Aboubakar Keita
37 Julian Kristoffersen