FC Københavns reserver storsejrede over B.93
Foto: Getty Images
Superliga

FC Københavns reserver storsejrede over B.93

FC København vandt stensikkert 3-0 over B.93 og er videre i DBU Pokalen.

FC København var udehold til ottendedelsfinalen mod B.93, men kampen mod Østerbro-holdet blev kampen spillet "hjemme" i Telia Parken. 

Til kampen havde Ståle Solbakken valgt at stille med folk som Nicolai Boilesen, Jores Okore, Kasper Kusk, Youssef Toutouh samt Andrija Pavlovic i startopstillingen. 

Forskellen i niveau var tydeligt i kampens indledning, hvor FC København dominerede, men aldrig fik tilspillet sig de store chancer. I stedet var det B.93, der fik den første store chance ved Sebastian Czajkowski, men det blev ved 0-0 i de første 20 minutter. 

Herfra gik det dog stærkt for FC København. 

Efter 23 minutter kunne Julian Kristoffersen heade FCK i front og fire minutter senere lå bolden igen i målet. Denne gang var det Kasper Kusk, der scorede for FCK. 

Kasper Kusk var igen i spil kort efter pausen, da han gjorde det til 3-0 og herfra kunne FC København give spilletid til en række unge spillere som Nicklas Røjkjær,  Carlo Holse og Mads Roerslev, mens sejren blev cruiset hjem. 

Det endte også med en 3-0-sejr til FCK, der dermed er videre til kvartfinalen.