FCK-direktør: Vi kan ikke leve af Superligaen

Bragt i Tipsbladet 2. december

Onsdag aften kæmper FC Københavns spillere i det nordlige Belgien for den smalle mulighed, der er for at gå videre til knockoutkampene i Champions League.
Regnestykket er simpelt.

Københavnerne skal vinde over pointløse Club Brugge, mens Leicester skal tage point fra et Porto-hold, der har svært ved at score på solide, organiserede forsvar – så er det danske mesterhold i suppeterrinen i Nyon, når der trækkes lod til ottendedelsfinalerne mandag 12. december.

FC København har ikke haft det bedre, siden holdet spillede CL-ottendedelsfinaler mod Chelsea i februar og marts 2011.

Det skete få måneder efter Anders Hørsholts forfremmelse til CEO.

Derefter vandt FC København kun ét af de fire efterfølgende danske mesterskaber, og havde FC København ikke vundet et sikkert mesterskab i sidste sæson og kvalificeret sig til Champions League-gruppespillet, havde såvel Anders Hørsholt som Ståle Solbakken været i stormvejr.

Nu er manageren og direktøren i stedet på toppen af dansk klubfodbold med gentagne rygter om store spillersalg til sommer og om Ståle Solbakkens kurs på den europæiske trænerbørs.

I Parken ses det som positive problemer – man er svært tilfreds med, at et øget spillerbudget på førsteholdet, en større satsning på talentarbejdet og markante ændringer på ledende poster i 2013 og begyndelsen af 2014 nu har sendt FC København i Champions League.

Det er med økonomi til at hente afløsere et år i forvejen, før spillere som Ludwig Augustinsson og Mathias ”Zanka” Jørgensen forlader klubben til sommer, mens Jan Gregus efter et halvt års tilvænning i København i næste måned træder ind som afløser for Thomas Delaney.

Så massive spillersalg eller et Ståle Solbakken-farvel til fordel for et job i udlandet er ikke scenarier, der ryster Anders Hørsholt.

Til gengæld lurer der i såvel som lige under horisonten problemer, der får FC København-direktøren og klubben til at agere.

Problemer, der kan torpedere FC Københavns forretning og betyde, at de forsvarende danske mestre får svært ved igen at stable et hold på benene, der spiller med om en ottendedelsfinale indtil sidste runde af Champions League-gruppespillet.

Få tårnhøjt odds på FCK-sejr torsdag aften - klik her

Lukket Champions League ødelægger FCK
Europæiske kampe som FC Københavns tur til Brugge i næste uge er normalt en luksus for danske klubber. Flødeskummet på toppen, som FC Midtjylland er den eneste anden danske klub, der planlægger med.

For FC København er de europæiske kampe til gengæld et must.

Først og fremmest er Champions League den turnering, hvor københavnerne bliver udfordret mest og spillere de største kampe mod de største stjerner.
Nok er FC København et børsnoteret selskab – men det er fodboldspillet og det at levere de største mulige resultater, klubben, dens ansatte, tilhængere og sponsorer lever for i dagligdagen og husker tilbage på om 20 år.

Når det så er sagt, er forretningen og forudsætningerne for at have et stærkt hold i FC København, at man spiller europæisk.

”Lidt arrogant sagt er Superligaen bare noget, vi skal vinde for at komme derhen, hvor vi gerne vil være: I Champions League-gruppespillet. Superligaen er noget, vi skal igennem, og gerne så let som muligt, så vi kan bruge alle vores kræfter i Champions League,” siger Anders Hørsholt.

Interviewet foregår på Anders Hørsholts kontor oppe under taget i Parken. Der er udsigt over den bane, hvor græstæppet til Hørsholts ærgrelse ikke trives, efter det blev genlagt i slutningen af oktober.

”Det er ikke Justin Bieber [der havde koncert i Parken 2. oktober], der skal have skylden. Vi henter de eksperter, der var med til at lægge græsset, op for at se på, hvad der er gået galt. Men sådan er det jo, der er risiko, når vi taler om levende materiale som et græstæppe.

Man fristes til at sige, at det samme gælder et fodboldholds succes og fiasko.

Det oplevede FC København på den gode måde i august, da Andreas Cornelius i slutfasen sikrede FCK avancement til Champions League med et mål i udekampen mod APOEL i Nicosia.

Efter den kvalifikation opjusterede Parken Sport&Entertainment forventningen til 2016-regnskabet med 175-200 millioner kroner.

Det svarer rundt regnet til hele omsætningen i FC København og i Parken i 2015, som kommer i hus takket være seks Champions League-kampe i efteråret, penge som betaler løn og transfers til dyre spillere som Federico Santander og Erik Johannsson.

”Den økonomi, vi har, kan vi ikke spille i Superligaen med. Vi skal i Champions League i to af fem år, for at det over tid hænger sammen. Det at spille Europa League er lidt som at være på overførselsindkomst, nu hvor man ikke kunne kvalificere sig. Det kan også være indsatsen værd at gøre det format mere attraktivt,” siger Anders Hørsholt.

FC København har været i Champions Leagues gruppespil fire gange, siden man slog Ajax ud af kvalifikationen i 2006.

Derfor har det fået FC København op på barrikaderne, at Europas største klubber og ligaer fra 2018 indsnævrer adgangen til Champions League for klubber som FC København fra mindre lande, og endnu mere at Champions League ligner helt lukket land fra 2021.

Motivet er simpelt: De 10-15 største klubber i Europa vil beholde tv- og sponsorindtægterne for sig selv og få disse indtægter til at vokse eksponentielt ved at spille flere kampe mod hinanden, uden at man skal dele indtægterne med storklubber fra mindre ligaer som FC København.

”Man kan godt diskutere, om det er rimeligt, vi som en storklub i et lille land skal have så stor en andel af de udbetalte penge i Champions League-gruppespillet. Er det rimeligt, vi får 200 millioner kroner for bare at kvalificere os? Nej, det er det måske ikke, det kan i hvert fald godt diskuteres. For det er ikke os, der bringer pengene til bordet, det er på ryggen af de store klubber, som rettighedshaverne, bortset fra de danske, der meget gerne vil vise os, vil betale for at vise. De køber tv-rettighederne for at vise Juventus, Barcelona og Manchester United, ikke så meget for at vise FC København, Malmö eller for den sags skyld Ajax. Jeg vil godt diskutere, hvor stor en andel, vi får, i stedet for adgangen til Champions League,” siger Anders Hørsholt.

Men det er Champions Leagues udseende fra 2021, der har fået FC København og ligesindede klubber i europæiske mellemligaer til at reagere.

De snakker om regionale ligaer for at samle ressourcerne og klubber som FC København, Ajax og Celtic i samme turnering, ligaerne i Europa med Premier League og La Liga i front har opsagt aftalen om ikke at spille kampe samtidig med Champions League og Europa League, og Anders Hørsholt håber, en alliance af stort set alle andre end de 10-20 største klubber i Europa kan presse de store til at droppe deres forehavende.

”For os handler det om 2021 og frem. Fra det tidspunkt er rettighederne til Champions League og Europa League placeret i et selskab, der er ejet ligeligt mellem ECA og UEFA. Vi kan godt se i horisonten, hvor det bærer hen af. Vi frygter, at der fra 2021 kommer et Champions League-format, som umuliggør det for os som klub at være del af turneringen,” siger Anders Hørsholt.

”Jeg tror, de begrænser adgangen voldsomt, uden vi ved, hvad det præcist bliver. Det er rettighedshaverne, der definerer produktet i Champions League. De beder UEFA om at rulle et turneringsformat ud, rettighedshaverne vil betale for, og det gør UEFA så. Jeg tror, vi får en turneringsform at se, hvor de største klubber fra de største lande har direkte adgang, og hvor det måske endda bliver en helt lukket klub. Den mulighed har storklubberne nu ved at have lagt Champions League i det selskab,” siger Anders Hørsholt.

Mine fjenders fjende
Allerede fra 2018 ville Europas største klubber gerne have umulig- eller besværliggjort adgangen til Champions League så meget, at klubber som FC København langt mere sjældent kommer i gruppespillet.

De største klubber i Europa gider ikke de mindre klubber, når der, på papiret, er stærkere kampe og langt større penge at hente ved at møde hinanden oftere.

Fra 2021 ejer de store klubber reelt Champions League, da de kontrollerer den europæiske klubsammenslutning ECA via vægtede stemmeandele, der giver de store magten, selvom der er langt flere mindre klubber. Dermed styrer storklubberne også det nye selskab, der fra det tidspunkt skal drive Champions League og Europa League.
I 2019, hvor der ikke er en stor slutrunde, pusler FIFA’s nye præsident Gianni Infantino med en drastisk udvidelse af klub-VM til 32 hold, der skal spille turneringen i juni i stedet for i december som i dag.

Det åbner for puljespil rundt om i verden, kampe mellem europæiske storhold, nogle af dem ejet af ikke-europæere, og kontinentale mesterhold fra Fjernøsten, Asien og Nordamerika, hvor ejerne af en række europæiske storklubber stammer fra.

”Vi kommer ikke til at spille i Shanghai. Det er andre klubber end os, der bliver inviteret,” siger Anders Hørsholt.

”Jeg tror, storklubberne har en plan. Og når man samtidig hører Infantinos ønsker om at lave en verdensomspændende klubliga i form af et klub-VM, hvor man skal søge klub-licens hos FIFA. Der er jo nok en sammenhæng mellem Infantino, hans tidligere venner i UEFA, de klubber, han kender så godt. Der er en form for sammenhæng, tror jeg. Det her kommer nok til at ske. Når vi så sidder som en stor klub i et lille land med ambitioner om at spille europæisk, er det en alvorlig situation,” siger Anders Hørsholt.

FC Københavns reaktion er et forsøg på at bygge alliancer.

Samtalerne om at skabe en form for fælles, overnational turnering er bare et af midlerne, et politisk projekt FC København har opbakning til fra de øvrige Superliga-klubber,       Divisionsforeningen og DBU.

I EPFL (European Professional Football Leagues) mødes Divisionsforeningen med kolleger fra Spanien, England, Tyskland og det øvrige Europa, og organisationen har fra marts næste år opsagt aftalen med UEFA og ECA, så man i teorien kan placere nationale kampe på tirsdage, onsdage eller torsdage med europæisk fodbold.

Anders Hørsholt vil også gerne have den internationale spillerforening FIFPro til at tage stilling, og så håber han, andre fans end FC Københavns og dem i Genk og Celtic protesterer mod de store klubbers planer.

Ellers bliver det for let for de store klubber at få deres vilje, vurderer Anders Hørsholt, der ikke er blind for, at de store klubbers politiske kampfører Karl-Heinz Rummenigge, formand for ECA og administrerende direktør for Bayern München, og hans allierede blandt de 10-15 største klubber i Europa er dygtige politikere med næse for politiske aftaler.

”Rummenigge og toppen i ECA er dygtige, og de har flest penge. Så måske kan de gøre det økonomisk attraktivt for andre interessenter at skifte mening, ved at nye, lukkede turneringer også giver mening for dem. Det er ret spændende, hvad der sker i Europa, og vi sidder med alle steder. Noget skal ske, for der er opbrud, og hvor det lander, ved jeg ikke,” siger Anders Hørsholt.

”Vi skal finde allierede på alle niveauer i Europa, der er villige til at kæmpe til den bitre ende. Vi er nødt til at stå sammen. Vi er ikke enige om ret meget, men vi skal finde de få ting, der binder os sammen. Og det gør det faktum, at rammerne i den nye konstruktion i de europæiske turneringer gør situationen umulig for alle andre end de største klubber. Vi skal bruge det her til at presse storklubberne maksimalt gennem en bred, stærk alliance,” siger Anders Hørsholt.

”EPFL er interessant. Vores fjenders fjende er vores ven. Vi er pludselig blevet rigtig gode venner i vores Divisionsforening med Premier League, La Liga, alle de andre nationale ligaer måske bortset fra Serie A [der står til to ekstra direkte CL-gruppespilspladser fra 2018]. UEFA og ECA forsøger at lave konkurrerende turneringer til La Liga og Premier League, og det betyder, vi får allierede som Premier League, for Premier League kan ikke leve med planerne for europæisk klubfodbold fra 2021. Og UEFA kan ikke tåle at få Premier League og La Liga mod sig. De ligaer vil ikke styrke en Champions League i en grad, så Premier League og La Ligas egen position bliver skadet. En udvidet Champions League vil også være et problem for La Liga og Premier Leagues globale position. Det vil ligaerne ikke acceptere, at storklubberne vælger at spille en udvidet Champions League og så stadig vil have indtægterne fra den nationale liga,” siger Anders Hørsholt.

Det er klubber som FC Barcelona, Real Madrid, Paris Saint-Germain og Bayern München, FC København og en række andre topklubber fra europæiske mellemligaer er gået i politisk krig mod.

Anders Hørsholt håber og tror, det lykkes at få storklubberne på andre tanker, selvom de kan tjene flere penge på at spille klub-VM fra 2019 og lukke Champions League fra 2021.

”Jeg tror, de store klubber kan regne den hjem, der skal nok være nogle rettighedshavere, der vil betale rigtig mange penge. Men de klubber, der deltager, de skal presses benhårdt bagfra af ligaer og af os andre. Hvis de vil spille i en global turnering, må de vælge alt andet fra. Der skal EPFL stå rigtigt skarpt,” siger Anders Hørsholt.

Ellers har det alvorlige konsekvenser for FC København og dansk klubfodbold.

”Jeg tror på, at der er en bevægelse i gang, der gør, at det format, man ville rulle ud i 2021, bliver forandret. EPFL, forbundene, de toneangivende klubber fra mellemstore og mindre ligaer, vi kan danne en opposition, der er så stærk, at de store må finde en anden løsning. Det kan være, det er naivt, men vi er nødt til at tro på det og kæmpe kampen.”

”Vi kan ikke leve af at være en dansk klub, der spiller i Superligaen. Så kan vi ikke drive vores forretning, vi skal spille Champions League ofte for at have råd til vores setup. Kommer det til det, må vi drosle ned og arbejde på samme forudsætninger som de andre i dansk fodbold. Det vil vi ikke finde os i. Vi mener, vi har ret og pligt til at udfordre det her,” siger Anders Hørsholt.

Åbner for ny Superliga-struktur
I dettte efterår har FC København kurs mod endnu en Superliga-titel; og dermed også en ny tur i Champions League-kvalifikationen til næste sommer for at blive i den begrebsverden, Anders Hørsholt har bygget op om turneringens centrale rolle for FCK.

Men ligesom Champions Leagues struktur bekymrer Anders Hørsholt, er den ny Superliga-struktur her få måneder efter sin indførelse også til debat i FC København.
Det skyldes ikke mindst lave tilskuertal i oktober og november. Valgte FC København selv, var det begrænset, hvor mange midtugekampe der blev spillet i de kolde måneder.
”Se hvor mange kampe, der bliver spillet. Der er kampe, hvor vi er langt nede i tilskuertal,” siger Anders Hørsholt.

”Et af argumenterne for at udvide var, at risikoen for at rykke ned blev mindre. Men det skulle også give ekstra indtægter via de ekstra kampe. Det viser sig bare, at når de ekstra kampe ligger tirsdag og onsdag aften, er det svært, for på de tidspunkter har vi svært ved at tiltrække tilskuere til Superligaen,” siger Anders Hørsholt.

”Udbuddet af kampe er blevet enormt. Det er for let og bekvemt at følge med derhjemme, hvor man også kan se Juventus’ kampe. Jeg vil gerne derhen, hvor man ikke bare taler om at se FCK i tv. Man skal da komme i Parken, det er herinde, det sker. Man skal levere kvalitet og lokal forankring, man skal fylde noget det sted, man har rødder. Og det kan Premier League-klubberne jo ikke gøre. Superliga-klubberne skal rodfæstes bedre i lokalmiljøet,” siger Anders Hørsholt.

Fordelingen af en runde over fire dage vil Anders Hørsholt ikke pille ved. Det er antallet af klubber i Superligaen og midtugekampene, især dem i kolde efterårsmåneder, der er problemet, mener FCK-direktøren.

”Vi kan ikke løbe fra, at vi selv har aftalt med rettighedshaverne, at vi spiller kampe fra fredag aften til mandag aften. Det er fair nok, rettighedshaverne holder fast i den aftale. Det er midtuge-kampene, der er de svære. Når vi skal holde halvanden-to måneders pause, fordi vejret er så dårligt i Danmark, skal vi presse relativt mange kampe ind i efteråret og færre i foråret, hvor der er endnu færre spilleterminer,” siger Anders Hørsholt.

FCK-direktøren håber på succes med tilskuertallene og spændingen til slutspillene i foråret. Men han forventer ikke fremgang, der i hans og FC Københavns optik retfærdiggør den nye Superliga-struktur. Derfor mener Anders Hørsholt, det er nødvendigt igen at se på turneringsstrukturen, når denne sæson er færdigspillet.

”Så vidt jeg husker, var det ikke mig, der fandt på 14 hold. Jeg gik efter 10 hold med to udekampe og to hjemmekampe mod hinanden. Vi kunne godt have levet med 12 hold og et slutspil om medaljer og et om nedrykning i slutningen af sæsonen. For markedet i Danmark er ikke til mere end 12 hold. Allerede der er ressourcerne pint ud over det rimelige. Indtil videre har det vist sig at være rigtigt, hvad vi sagde. Det var kun os og FC Midtjylland, der argumenterede for potentialet i at have 10 hold,” siger Anders Hørsholt.

”Der er for mange uinteressante kampe. Hvor der før var måske én uinteressant kamp per runde, er der nu to eller tre, hvor man tænker, at det er ligegyldigt. Der er for få kampe med højt spændingsniveau, med al respekt for de øvrige hold, der spiller. De trækker ikke seere væk fra United-Liverpool eller Vild med Dans,” siger Anders Hørsholt.

”Fortsætter dette billede ind i foråret, er vi nødt til at se på, hvordan vi får det forandret. Det er ikke for at pege fingre af nogen, selvom vi godt kunne sige: ”Hvad sagde vi.” Vi står præcis der, hvor vi frygtede. Men det er bedre, andre selv ser, at vi arrogante københavnere havde ret. For det tror jeg, vi får. Det har vi som regel,” siger Anders Hørsholt med et skævt smil.

Transfers og sponsorer
Med en Champions League i opbrud og en Superliga, der er trængt på tilskuertallene i dette efterår, har Anders Hørsholt nok at se til i det politiske arbejde, der er afgørende for rammerne omkring FC Københavns førstehold i de næste år.

FC København begyndte i 2013/2014-sæsonen at bruge flere penge på førsteholdet efter to sæsoner, hvor klubben ikke brugte så mange penge på spillere som i årene op til successæsonen 2010/2011.

Frister Champions League-gruppespillet i dette efterår og en usikker fremtid fra 2021 københavnerne til at bruge flere penge på førsteholdet, så de kommer i så mange gruppespil som muligt de næste fire sæsoner?

Club Brugge og især FC Porto fra CL-puljen har solgt spillere for store beløb de seneste år, og FC København har også positioneret sig til at tjene mere på transfermarkedet end tidligere ved at hente yngre spillere med større potentiale for at blive solgt videre.

Men Anders Hørsholt er ikke fristet til at booste FC Københavns forbrug markant og tjene pengene ind igen via store salg til klubber i de største ligaer.

Til gengæld vil direktøren styrke FC Københavns sportslige overherredømme i Superligaen, så københavnerne ligesom i de ti år efter Roy Hodgsons 2001-mesterskab sidder på mesterskaberne og tager ressourcerne i rækken.

Og kan Ståle Solbakken og den sportslige afdeling overbevise om, at man kan kvalificere sig til Champions League oftere end to ud af fem sæsoner, kan det rykke ved budgettet.

”Club Brugge er mere end dobbelt så store som os. Deres marked er meget større end vores. Kommer vi ikke ud i de europæiske turneringer, er vi jo lukket inde i Danmark. Hamborg har et storhold [og St. Pauli], vi har 14 hold, der deles om et marked svarende til Hamborg og opland. Derfor skal vi ud over grænserne. Kan vi redegøre for, at vi kan forvente at spille i Champions League hver andet år, kan vi også skrue op for investeringerne i det sportslige setup,” siger Anders Hørsholt.

”Vi skal være så dygtige, at vi suger hovedparten af økonomien ud af vores liga. Vi skal være så store og dominerende, at vi tager broderparten af de kommercielle indtægter, hvor de i Belgien og Holland skal dele pengene på tre-fire klubber. De forudsætninger skal vi skabe, vel vidende at det nok vil brække den danske liga over. Vi er nødt til det for at få pengene til at matche de tilsvarende klubber i udlandet,” siger Anders Hørsholt.

Ståle
Det sidste store spørgsmål, der spøger i disse måneder, er manager Ståle Solbakken.

Manager-detaljen er vigtig, for det betyder jo, at FC København både mister en cheftræner og en sportschef, hvis en Premier League-klub melder sig med et jobtilbud til nordmanden.

FC København har prøvet at sige farvel til Ståle Solbakken én gang, da han i 2011 vragede en aftale med det norske fodboldforbund for at blive cheftræner i FC Köln.
Sporene fra dengang skræmmer med mesterskaber til FC Nordsjælland, AaB og FC Midtjylland, med et mesterskab til Ariël Jacobs i 2013, som FC København selvfølgelig tilskriver eget hårde arbejde, men hvor der set fra sidelinjen heller ikke var andre Superliga-klubber, der var i nærheden af at præstere på topniveau.

Så skal Anders Hørsholt ikke forære alle nøglekort til nordmanden, hvis han da ikke allerede har dem, og skrue budgettet op for at holde på den eneste cheftræner med succes, FC København har hyret siden 2005?

Forlænge vil Anders Hørsholt gerne, men forudsætningerne i FC København har ændret sig markant de fem seneste år, mener FC København-direktøren, der derfor ikke får åndenød ved tanken om et Solbakken-farvel.

”Det bliver mellem Ståle og jeg, hvad vi taler om. Det er naturligt, at man ser på, om ens drømme og ambitioner kan blive indfriet på den nuværende arbejdsplads, eller om man skal forsøge sig et andet sted. Og der er det helt naturligt at se på de rammer, man får stillet til rådighed. Kan dine forudsætninger blive bedre et andet sted, søger man vel derhen. Jeg kan stadig huske, dengang jeg var yngre. Dengang var man måske lidt mere vild og ærgerrig, ville slå mure ned og udfordre. Med alderen bliver man ofte lidt mere modereret i armbevægelserne, uden at det på nogen måde går ud over ambitionerne,” siger Anders Hørsholt.

”Vi er rigtigt glade for at have Ståle her. Det var også derfor, vi forlængede med ham sidste år, da det ikke gik så godt. Vi her i huset vidste, vi gjorde det rigtige og havde troen på tingene, selvom resultaterne ikke var der. Derfor forlængede vi, fordi der var et perspektiv. Det er dejligt at have ham her, og vi er glade for, at han har det dejligt her.”

”Sidst vi forlængede med Ståle, var der et år tilbage af hans aftale. Den cyklus kan det være, vi fortsætter med. Det kan også være, vi ikke gør. Vi får at se,” siger Anders Hørsholt.

”Hvis Ståle en dag stopper, har vi i dag et bedre udgangspunkt med det, vi har bygget op, end vi havde i 2011. Der er længere kontrakter med flere yngre spillere, kontrakter med trænerstaben omkring Ståle, der udløber på forskellige tidspunkter, så det ikke er alle mand, der kan forsvinde samtidigt. Vi havde ikke nogen platform at stå på dengang og var nøgne så at sige. I dag er forudsætningerne bedre,” siger Anders Hørsholt.

Efter Anders Hørsholts mening er forskellen meget markant.

FC Nordsjællands 2012-mesterskab svier, fordi den direkte plads i gruppespillet, som FC København selv nød godt af i 2013, var tjent på den europæiske rangliste med FC København som lokomotiv.

Et sådant dyk må ikke ske igen, hvis Ståle Solbakken stopper i FC København, siger Anders Hørsholt.

”Vi stod i sommeren 2011 med en kæmpe udfordring, nok større end vi havde drømt om. Dem, der havde bygget det op, havde ikke evnet at planlægge til tiden efter, holdet peakede i sommeren 2011. Der var udløb på spillere uden, at der var sikret spillere, der kunne tage over. Vi var ikke dygtige nok til at se den udfordring, vi havde, og det har vi lært af.”

”Forløbet herinde viser, at du ikke nødvendigvis har hånd i hanke med kompetencerne ved både at have en cheftræner og en sportsdirektør. Det var jo bevisligt ikke tilfældet efter 2011. Hvor mere galt kan det så gå denne gang, selvom Ståle som manager har begge roller? Vi har nu kompetencerne flere forskellige steder og har nedskrevet alt og måler alt. Sådan var det ikke før 2011. Tidspunktet for Ståles afgang kommer jo engang,” siger Anders Hørsholt.

Ikke interesseret i udenlandsk opkøb
FCK-direktøren og ledelsen i selskabet er optimistiske på trods af de potentielt store knaster med europæisk fodbold, Superliga-strukturen og risikoen for en udskiftning af manageren.

De to hovedaktionærer Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen er ifølge Anders Hørsholt særdeles tilfredse med udviklingen i fodboldklubben og de tilknyttede selskaber i Parken Sport&Entertainment, hvor der er optimisme omkring Lalandia og bygningerne i Parken, mens der forventes fremgang for Fitness.dk efter et barsk 2015 med underskud.

”På koncernniveau er forskellen på de nogenlunde gode og de rigtigt gode år, hvorvidt vi spiller i Champions League,” siger Anders Hørsholt.

”Vi er glade for at samle 90.000 mennesker til to Coldplay-koncerter, som vi gjorde i år. Det er med til at understrege vores position som kulturbastion i København,” siger Anders Hørsholt.

Ude i Europa er der ellers gang i mange handler med fodboldklubber – rigmænd og fonde fra Kina, Mellemøsten og Nordamerika har købt voldsomt ind i 2016 med rygter om flere store overtagelser af Premier League-klubber i første halvdel af 2017.

FC København var selv genstand for spekulationer om et opkøb tilbage i slutningen af 2010, hvor Roman Abramovitj’ søn Arkady angiveligt var interesseret i at købe fodboldklubben.

Men det lyder ikke til at være aktuelt for FC København og Parken Sport&Entertainment anno 2016, hverken på rygteplan eller som strategisk valg.

”Det er ikke noget, jeg har hørt til. Jeg tror, vi er for store og stærke til, at nogen vil købe os. Vi udlever vores potentiale. Vi fungerer rigtigt fint, som det er i dag,” siger Anders Hørsholt.

”I vores koncern er fodboldklubben FC København nerven. Uden fodbold var vi bare en arena som den ude på Amager eller i Forum, som lejer ud til et ishockey-hold eller nogen, der spiller musik. Sjælen og nerven er FC København. Det er der, loyaliteten udspringer fra. Uden FC København er vi bare en tom skal, nogen kan leje sig ind i.”