FCK mulede OB og overvintrer på førstepladsen
Foto: Anthon Unger/Polfoto
Superliga

FCK mulede OB og overvintrer på førstepladsen

Mathias 'Zanka' Jørgensen havde stor andel i, at FCK sejrede 4-1 over OB i Parken.

FC Københavns Mathias 'Zanka' Jørgensen var allerede kommet på måltavlen hele to gange, da uret viste 27 minutters spil i kampen mod OB i Parken.

Og så var det svært for OB at komme tilbage igen.

Det gjorde de heller ikke. FCK vandt opgøret med 4-1 og overvintrer dermed på Superligaens førsteplads.

Zanka scorede sit første mål efter 16 minutter, hvor han flugtede bolden ind bag Koval i OB-målet, der ikke så alt for god ud i situationen. Scoringen kom efter en dødbold til FCK.

Det samme var tilfældet ved Zankas næste scoring. Zanka fik panden på svenske Ludwig Augustinssons præcise hjørnespark og scorede til til 2-0.

Der skulle gå lang tid, før næste mål i opgøret kom. Men da det kom, var det også hele ventetiden værd. Nicolai Jørgensen, der var kåret til Superligaens Profil af Spillerforeningen inden kampen, lavede et forrygende mål på en kontra efter 69 minutter.

Jørgensen tog bolden videre med hovedet midt på banen, og løb ned til Koval, som han elegant vippede bolden over til 3-0.

Seks minutter senere blev OB's Lasse Nielsen noteret for et selvmål, og til sidst pyntede Anders. K. Jacobsen på resultatet efter forarbejde af Busuladiz. 

4-1 sluttede opgøret, og det betyder, at FCK på førstepladsen har fire point ned til AaB og FC Midtjylland. AaB har en kamp i hånden.